Jesper Christensen er en dansk skuespiller. Han er en af dansk films mest succesrige skuespillere, og hans arbejde er fire gange blevet belønnet med en Bodil-statuette. For bedste hovedrolle i filmene Hør, var der ikke en som lo?, Bænken, Drabet og for bedste birolle i Barbara. Derudover har han vundet fire Roberter: for bedste hovedrolle i Bænken, bedste birolle i Sofie, Den russiske sangerinde og Barbara. Mange vil huske ham som Nanas far i serien Nana, fra dansk tv i 1988.
I 2006 spillede han Mr. White i James Bond-filmen Casino Royale. To år senere gentog han denne rolle i efterfølgeren Quantum of Solace, og syv år senere i Spectre.
Han begrundede i 2006 sit nej til at modtage et ridderkors: "Selve ideen om at have et kongehus er en slags forbrydelse mod medlemmerne af samme og aldeles ude af trit med et moderne menneskesyn".
Jesper Christensen har indlæst en række lydbøger, blandt andre Emil fra Lønneberg og Harry Potter-bøgerne, især arbejdet med sidstnævnte modtog han stor ros for.
Vis kilde på IMDb