Nete (Paprika Steen) er sidst i trediverne og har ganske godt styr på karrieren som socialrådgiver og familielivet sammen med forfatterspiren Kristian (Troels Lyby) og deres 14-årige datter, der mest er optaget af at få bøjlen ud af kæften. Men da Netes gamle far (Ole Ernst) bliver kræftsyg, inviterer hun ham til at flytte ind, så hun kan tage sig lidt af ham, og nu bliver der vendt op og ned på den hverdag, som ellers kørte meget godt derudaf på automatpilot. Livet i det nye årtusind er måske rimelig bøvlet - men det er okay!