Serie fra 2019
Genre: | ramasjang-o |
---|---|
Tilføjet: | 7/1 2019 |
Onkel Rejes Heavyband drømmer om at udgive en plade, så Onkel Reje og Krølle vil opsøge pladeselskabet Kloak Records. Det bliver en dag, hvor de både bliver jagtet af den firearmede politimand betjent Bent Bentsen og må en tur i kloakken.
Onkel Reje vil ud og spille koncerter med bandet, så turen går til Jyttes bodega. Men det kan være svært ikke at nævne et dames skæg, især når det er så stort som Jyttes fuldskæg. Dagen byder også på et møde med den firearmede politimand Betjent Bent Bentsen, der hader alt hvad der er heavy, især Onkel Reje.
Onkel Reje er parat til at opløse bandet, når det skal være så svært at blive rige og berømte. Men så ser Mormor noget i fjernsynet, der ændrer det hele - og Onkel Reje og Krølle må en tur ned til Palle Fehårs musikbutik i en fart. Dagen byder også på en blodtud og et møde med den firearmede politimand Betjent Bent Bentsen, der hader alt hvad der er heavy, især Onkel Reje.
Onkel Reje, Brille og Krølle er overbevist om, at de vinder Heavy-MGP, selvom de kun lige har meldt sig til. Onkel Reje har ikke glemt hvordan direktøren for undergrundspladeselskabet Kloak Records hånede dem, så han vil ned og have oprejsning. Dagen byder også på et møde med den firearmede politimand Betjent Bent Bentsen og en mystisk pakke fra Heavy-MGP.
Onkel Reje har hørt, at man kan vinde Heavy-MGP, hvis man laver en pagt med Djævlen. Så Reje og Krølle må en tur i Helvede. Dagen byder også på et møde med Mormor, Afro Niller og den firearmede politimand Betjent Bent Bentsen.
Onkel Reje har hørt, at alle rigtige heavybands er satanister, så det skal bandet også være, hvis de skal vinde Heavy-MGP. Så turen går til Av For Satan-kirken, men indvielsesritualet er ikke lige Onkel Rejes kop the - slet ikke når der indgår en ostemad.
Onkel Rejes Heavyband opdager, at en af deres største konkurrenter til Heavy-MGP, er børnebandet Kranieknuserne, der øver 25 timer om dagen og hverken sover eller børster tænder. Dagen tager dog en uventet drejning, da Mormor fortæller bandet, at de skal betale meget mere i husleje - et problem der ifølge Onkel Reje kan løses med et rask lille bankrøveri.
Onkel Rejes Heavyband beslutter sig for, at de 99.000 kr. fra bankrøveriet skal bruges til røgbomber, fontæner og ild, der sprutter, så de kan lave et mega heavy sceneshow til Heavy-MGP. Så turen går til Onkel Rejes egen onkel Onkel Bum, der sælger den slags. Desværre ligger hans butik i den farlige ende af byen.
Krølle savner sin far, der er kommet i Helvede, men Onkel Reje ved hvad der kan få ham i bedre humør: en tur går til Jyttes bodega, hvor Djævlens Heavyband spiller. Desværre får Djævlen lampefeber og Onkel Reje må springe til som forsanger. Dagen byder også på en grim besked fra Kranieknuserne.
Mormor har brugt strengene fra Onkel Rejes guitar til en ny æggedeler, så Reje og Krølle må en tur hen til Palle Fehårs musikbutik efter nye. Og her bliver det ikke de nye strenge, men en konkurrence om at vinde Verdens Fedeste Heavyguitar, der løber med opmærksomheden.
Krølle har inviteret en ny guitarist med i bandet, men Onkel Reje er ikke meget for den nye dreng i bandet, Kong Guitarlir. Så Onkel Reje udfordrer ham til guitarduel, men det skulle han ikke have gjort. Dagen byder også på et møde med den firarmede politimand Betjent Bent Bentsen og heavyguden Lemmy.
Det er blevet dagen for det store Heavy-MGP show, men Onkel Reje har forladt bandet og er flyttet ind i en papkasse på havnen. Brille og Krølle vil have ham med i bandet igen, så de kan vinde Heavy-MGP og blive rige og berømte, men kan Onkel Rejes Heavyband nå frem til tiden, når Reje har solgt sin motorcykel? Og kan de overhovedet vinde over Kranieknuserne?