England 1956. Verdens største sexsymbol og filmstjerne Marilyn Monroe er på bryllupsrejse i England med sin nye mand, forfatteren Arthur Miller, samtidig med at hun er ved at indspille filmen Prinsen og korpigen. Da Arthur Miller er nødsaget til at forlade hende en uge, føler hun sig ensom og forladt, men finder trøst hos sin unge assistent Colin Clark. Ugen bliver et dejligt afbræk for den stressede og følelsesmæssigt skrøbelige skuespillerinde, hvor hun opdager en anden verden, langt fra Hollywoods arbejdspres og glamour.