Serie fra 2015
| Genre: | Dokumentar |
|---|---|
| Tilføjet: | 28/4 2016 |
De Beskidte Helte er tilbage. Endnu engang rykker drengene ud og hjælper danskerne, når store og små ulykker rammer. Sanitøren Allan starter på Slagelse Politistation, hvor han både for lov til at køre og gøre en politibil ren. Senere ender han på oprydningsarbejde efter et rambuk tyveri. Der er også gensyn med skadeservicemanden Mike, der er på arbejde i en børnehave efter en vandskade og vagtlederen Martin, der med kollegaen Marc bliver sendt ud til en dødsbrand, hvor de skal hjælpe Falck med at få den afdøde ud af lejligheden. Hos skadedyrseksperten, John har tusindvis af hvepse invaderet en sofa, som ender med at bliver den største hvepsesag han nogensinde har taget sig af. Og så skal vi møde de musikglade slamsugere Jan og Nicklas, der får deres sag for med en faldstamme der er så stoppet, at det står ned med lortevand fra et kælderloft.
I aftenens afsnit af De Beskidt Helte, er der gensyn med spuleoperatøren Ib. Han skal spule et rensningsanlæg rent, og støder på lidt af hvert, som folk skyller ud i kloakkerne. Sanitørerne Allan og Marc bliver sendt ud på en noget anderledes og farlig opgave, de skal gøre rent efter duer, i et højt vandtårn hvor stanken er så fæl, at Marc er tæt på at kaste op. Vagtlederen, Martin, tager en tur til Nordsjælland, hvor en kæmpe brand er opstået efter et lynnedslag, og imens brandvæsnet kæmper med flammerne skal Martin vurdere hvor meget der står til at redde. Vi skal også møde to nye medvirkende - den 27 årige sanitør Casper, der skal forsøge igen at sikre et værtshus efter det har været brændt ned og skadedyrseksperten, Kim, der skal ud og redde et museum, der er ved at blive ædt op af borebiller, men det kan være svært at holde fokus på selve opgaven.
I denne uge i De Beskidte Helte får drengene fra Recover sin sag for. De skal arbejde i højderne, når et stråtækt hus, der været udsat for kæmpe brand, skal repareres. Sagen går ikke som planlagt, til stor frustration for Mike. Mens kollegaerne arbejder ude i marken, tager sanitøren Allan ud for at gøre rent efter en vandskade i en dagligvarebutik, og nysgerrig som han er, bliver alt slam undersøgt nærmere. Der er gensyn med sanitøren, James, der skal lave en afdækning hos en frisør efter en smadret rude, og glasskår ligger spredt over alt. Slamsugeren, Jan, har store problemer med at få hul på en stoppet faldstamme, og det gør det ikke bedre at lejligheden er oversvømmet med lortevand og skaderne hober sig op.. Et andet sted vrimler det med biller i en etageejendom, så skadedyrseksperten John, rykker sammen med kollegaen Benjamin ud, for at forsøge at komme dyrene til livs.
I dette afsnit af De Beskidte Helte bliver sanitøren Allan sendt i kirke - ikke et sted Allan normalt plejer at komme, men når der er vandskade må han træde til. Casper og Marc rykker ud til en brand hvor skaderne er så store, at oprydningsarbejdet ender med at tage hele natten, ikke mindst fordi et helt køkken skal rengøres, et tag skal afdækkes og der skal findes et nyt hjem til en kat. Et andet sted har den kække spuleoperatør Ib fået sin sag for langt nede under jorden i Københavns kloakker, en ikke ufarlig opgave når man arbejder i kloakvand til knæene og rotterne står på lur. Skadedyrsbekæmperen Kim Finito, er på sin største sag nogensinde. Et stort antal kakerlakker har angrebet et hjem og det er svært at komme de mange kriblende skadedyr til livs.
I dette afsnit af De Beskidte Helte er der gensyn med de seje drenge, Jan og Nicklas fra KloAgger. De skal en tur under jorden på Helsingørmotorvejen og rengøre efter en meget stor mængde slam, og skidt - men heldigvis er der en varm sauna i vente, og det er noget de to er vilde med. Sanitøren Allan er på en større vandskade i Emdrup, en sag der burde være lige til, men ender med at sætte den glade sanitørs humør på prøve. James og Casper bliver kaldt ud til HBC hallen hvor en lille gryde er brudt i brand, og det har lavet kæmpe store skader i hele loftet. Loftet skal pilles ned og sagen bliver løbene ved med at udvikle sig. Og så er skadedyrseksperten John på en sag hvor bænkebidere har angrebet et sommerhus, og det skal ordnes i en fart.
I aftenens afsnit af De Beskidte Helte bliver Marc kaldt ud til en brand, der ikke er uden omkostninger, en person er omkommet og det kan være hård opgave for psyken, når branden stadig ikke er helt slukket og ventetiden er lang. På Amager er Allan sammen med vagtlederen Martin i fuld gang med at få styr på store vandskader, efter brandvæsnet har slukket en tagbrand. Skaden skulle være lige til at gå til, men der er mere vand end først antaget og det kræver at Martin giver en hånd med til en kæmpe afdækning. Mike er sammen med kollegaen Lasse ude på en vandskade i en kælder, hvor de frygter der er kommet skimmel, men først skal de have suget en masse vand der bliver ved med at komme tilbage inden de kan finde ud af hvor store skaderne er. Skadedyrseksperten, Finito har længe kæmpet med at komme en muldvarpe til livs, i en have. I dag har han taget det ekstra våben med, og vil forsøge sig med at ryge muldvarpen ud, og han håber at han på den måde, en gang for alle har heldet med sig. Ib, der er spuleoperatør, har en anden speciel opgave foran sig. Han skal gøre nogle såkaldte ¿nosser¿ rene, der er godt fyldt op med hårdt fedt, og det kræver lidt erfaring på området.
I dette afsnit af de beskidte helte bliver Allan kaldt ud til et hus, der har fået store skader efter en brand. Dagen starter ellers godt ud for den glade sanitør Allan, men så begynder overtrætheden at melde sig, og det er gør ikke arbejdet lettere. Et andet sted i København bliver Marc sendt ud på en særlig ulækker sag. Han skal fjerne mider der stadig er levende i en lejlighed hos en fortvivlet beboer. Skadedyrsbekæmperen John er med sin kollega Benjamin kommet ud på en større sag, de skal nemlig behandle mod væggelus og møl. Og så er der gensyn med de to slamsuger Jan og Nicklas som der kæmper med en forstoppelse oppe i højderne - og senere bliver Jan sendt afsted til et ekstra stoppet toilet i Fælledparken på Østerbro.
Denne gang i De Beskidte Helte skal Allan rydde op efter en brand i en kælder, men udstyret driller og det får sat den ellers glade sanitør Allans humør på prøve. Marc og kollegaen Lasse får deres sag for, de skal nemlig brække et helt køkkengulv op for at tjekke for skimmelsvamp. Skadedyrseksperten John har travlt, han skal både behandle for et særligt skadedyr, nemlig kornsnudebiller og senere hjælpe en mand som har huset fyldt med myrer. Spuleoperatøren Ib har også travlt, han kæmper både med en stor forstoppelse i en SFO og senere opdager han, at en rideskole har en forstoppelse og det skal ordnes med det samme. Og så er der gensyn med vagtlederen Martin, der bliver kaldt ud til en brand i en kælder på et plejehjem.
I dette afsnit af De Beskidte Helte kommer Casper ud til en brand i et lejlighedskompleks, hvor der har været brand. Normalt er han ikke alene på den slags sager, men da der er travlt i skadeservicebranchen ender Casper med at skulle klare opgaven alene, og det ender med at blive en lang dag. Skadedyrsbekæmperen Kim Finito skal ud på en lidt anderledes sag. En mand døjer med mosegrise i hans have og det kræver ekstra udstyr i form af røgbomber. Der har været skybrud i København, og det betyder der er travlt for sanitøren Allan der får sin sag for med de mange vandskader. Og så er der gensyn med KloAgger drengene.
Sæsonafslutningen på De Beskidte Helte byder på flere spændende sager. Allan kæmper med en masse vandskader rundt i København efter et større skybrud. Sanitøren Marc er på job på et pizzaria i Frederiksværk efter en større brand i køkkenet. Til at starte med virker sagen lige til, men så blusser branden op igen, og det giver Marc ekstra udfordringer. Skadedyrsbekæmperen John har travlt, i dette afsnit både med at bekæmpe møl og muldvarper sammen med kollegaen Benjamin. Et andet sted kæmper Ib med at finde en brønd hvor rørene skal tjekkes, men tingene går til at starte med ikke helt som planlagt. Slamsugeren Jan må i dag undvære makkeren Nicklas, men han kommer ikke til at kede sig med en masse forstoppelser rundt i København.