8.1
Stream nu på

Politijagt

Serie fra 2009

Genre: livsstil
Tilføjet: 6/11 2024
I den danske reportageserie Politijagt er seerne med på første parket i politiets jagt på trafiksyndere. Seriens hovedpersoner tæller færdselsbetjente fra forskellige politikredse rundt om i Danmark. Politijagt består af en perlerække af dramatiske - og til tider humoristiske - historier, der afrundes i hvert enkelt afsnit. Serien giver et kig ind i en verden, vi normalt ikke ser og giver stof til eftertanke ved at sætte fokus på, hvor uansvarligt mange opfører sig i trafikken. OBS: Af rettighedsmæssige årsager vil hvert afsnit være tilgængeligt i 14 dage.
Episode 1
1

Episode 1

Vlado er tilbage på de danske motorveje, og da han stopper en bilist for at tjekke personens kørekort, udvikler situationen sig hurtigt til at blive meget mere alvorlig end først antaget. Thomas oplever også en yderst dramatisk dag, idet en bilist stikker af fra ham, hvilket skaber en meget farlig situation, som munder ud i, at Thomas må trække sin pistol mod manden! Henrik må også trykke pedalen helt i bund for at stoppe en bilist, som kører alt for stærkt og dermed sætter andre menneskers liv på spil. OBS: af rettighedsmæssige årsager vil afsnittet kun være tilfængeligt i 14 dage.

Episode 2
2

Episode 2

Vlado rykker ud til et færdselsuheld forsaget af en varevogn, hvor bremserne har svigtet fuldstændigt. Heldigvis er der ingen dødsfald, men det kunne være gået alvorligt galt. I USA anholder Thomas en mand, som har drukket alt for meget og derfor er kørt ind i adskillige biler for til sidst at gå i stå i en have! Henrik sætter til gengæld efter en billist, som kører alt for stærkt på motorvejen og bringer de andre billester liv i fare.

Episode 3
3

Episode 3

Vlado og hans kollegaer er på patrulje med de helt nye politielever, som skal stoppe biler for første gang – og de ender med at må slå hårdt ned over for en bilists uansvarlige kørsel. Henrik sætter til gengæld efter en bil, som drejer fra for at undgå en spritkontrol, mens Thomas kommer ud til en noget atypisk opgave i Upper Darby, hvor han er første mand på stedet hos en kvinde, der er i gang med at føde!

Episode 4
4

Episode 4

Vlado må tage et alvorsord med en mindreårig pige, som kører rundt med en ældre ven i stedet for at være i skole, mens Henrik får fat i en mand, som har mistet sit kørekort i Danmark og tilsyneladende har snydt sig til et nyt i Norge. Og den går bare ikke. Thomas tilkalder assistance i Upper Darby lige uden for Philadelphia i USA, da han får en melding om en stjålet bil, og at tyven sandsynligvis er i en forretning, hvor han kan holde øje med, hvad Thomas gør ved bilen.

Episode 5
5

Episode 5

Vlado er taget til bil- og motorcykeltræf i Roskilde, for det skaber altid problemer, når så mange køreteøjer skal køres på plads og vises frem på så lille et område. Så der er behov for, at Vlado tager styringen. Hos Nordsjællands Politi er færdselsbetjentene Thomas og Henning begge på patrulje med særligt fokus på ulovlige knallerter, hvilket er et udbredt problem, som de konstant kæmper med. Og så er Henrik taget til Volusia County i Florida, for at besøge sine amerikanske kollegaer og opleve, hvordan de udfører deres daglige politiarbejde - og det ligger nogle gange meget langt fra de danske metoder!

Episode 6
6

Episode 6

Vlado kommer tilfældigvis forbi en ulykke, hvor to biler er stødt sammen – nu skal han bare finde ud af hvorfor. Og så er Henrik på besøg i Florida, hvor han er med sin amerikanske kollega på patrulje. De stopper en bil, hvor farten kun er et af flere problemer. Ved Nordsjællands Politi er Henning sammen med sine kollegaer stillet op til festival i Tisvilde, hvor de festlige rammer resulterer i, at flere unge mennesker kører spritkørsel.

Episode 7
7

Episode 7

Vlado stopper en kvinde, der ikke har kørekort, og det ender med at få alvorlige konsekvenser for hende. I Nordsjælland måler Henning og hans kollegaer fart i Tisvilde ved den årlige musikfestival, hvor flere har alt for tralt. Og Peter her hører en af de helt sjældne undskyldninger for ikke at overholde færdselsloven. I Florida er Henrik med helikopterpatruljen ude, da de rykker ud til en alvorlig højresvingsulykke med en ung dreng, der er i livsfare.

Episode 8
8

Episode 8

Vlado rykker ud for at assistere en kollega, som har stoppet tre mistænkelige mænd - de havde alle lidt for travlt under kørslen, og ved nærmere undersøgelser gør betjentene også et opsigtsvækkende fund på den ene af personerne. I Florida rykker Henrik ud med helikopterenheden, da der kommer en melding om, at fire mennesker er havareret i en båd på en sø. En potentiel livsfarlig situation, som kræver hurtig udrykning og handling. I Nordsjælland får Jørgen og Peter til gengæld travlt, da flere bilister kører alt for stærkt på vejene - og inden længe tegner der sig et mønster blandt alle de bilister, som har brudt fartgrænsen.

Episode 9
9

Episode 9

Vlado stopper en ung mand, som han mistænker for at være påvirket af enten alkohol eller stoffer, og situationen skal under kontrol med det samme. I Florida er Henrik taget med sine amerikanske kollegaer på arbejde, når verdens største motorcykeltræf, Daytona Bikeweek, bliver afholdt i byen. Og de 350.000 motorcykler udfordrer i den grad betjentene, som har svært ved at få et overblik over de mange maskiner og sikre, at alt forløber roligt. Hos Nordsjællands Politi stopper Peter en scooter, som viser sig at have en lang række fejl og mangler, og så har både Henning og Jørgen deres opmærksomhed rettet mod dem, der kører alt alt for stærkt i området.

Episode 10
10

Episode 10

Vlado rykker ud, da en bilist har set en lastbil, som slingrer voldsomt under kørslen, og chaufføren kan muligvis være påvirket af alkohol eller stoffer - så situationen skal under kontrol med det samme, inden det tonstunge køretøj bliver til fare for andre billister. Henrik er på besøg hos politiet i Volusia County i Florida, hvor en helikopterindsats bliver afgørende under en ildebrand i et hus. Henning fra Nordsjællands politi stopper til gengæld en bilist, der har alt, alt for travlt og det får alvorlige konsekvenser for føreren. Og så er det en helt atypisk dag for Jørgen, som sammen med sine kollegaer, holder oplæg om trafiksikkerhed for ngole 8. klasser. En oplevelse, som bringer Jørgen tilbage til hans sværeste dag som betjent.

Episode 11
11

Episode 11

I denne "Politijagt Special" skal Thomas trænes i, hvordan han som politibetjent skal reagere under et skoleskyderi - og hvordan han kan redde flest mulige menneskeliv. Skoleskyderier koster hvert år adskillige liv i USA, og derfor skal både politifolk, brandfolk og redningsfolk kunne arbejde tæt sammen. For det er meget svært at arbejde som gruppe under så kaotiske og farlige forhold. I Danmark har der alene i 2019 været 12 trusler om skyderi på skoler, og flere unge er blevet sigtet for det.

Episode 12
12

Episode 12

Vi blænder op for endnu en "Politijagt Special", hvor Vlado indleder en intens jagt på den 17-årige bilist Nicolai, som ender med at torpedere Vlados kollega Steen-Eric, hvilket forsager en voldsomt ulykke. Ulykken bliver fanget på kamera , netop da den sker, og mens de tilskadekomne modtager hjælp fra redderne. Helt ekstraordinært er vi også med, når Vlado, Steen-Eric og føreren skal for retten med sagen. Her hører vi, hvilke tanker, der går gennem hovedet på de implicerede, og hvordan sagen ender for den nu 20-årige Nicolai.

Medvirkende