Serie fra 2011
Genre: | livsstil |
---|---|
Tilføjet: | 22/4 2015 |
Bogensepigerne Simone og mor-Bettina har kun hinanden og har altid været meget tæt knyttet. Men en aften går det galt - Bettina ryger på hospitalet med smerter i brystet og er ved at dø af en blodprop. Hun klarer den og kommer hjem igen til Simone og dyrene, men livet er forandret for altid. I Jylland er Peter og mor-Dorte taget til Kattegat-centeret. Dorte er blevet stalket af sin eks-kæreste i flere år, så hun er eferhånden blevet bange for alting. Men nu vil Peter have den seje, stærke mor han husker fra sin barndom tilbage, så han har arrangeret, at de to i dag skal ud og dykke med hajer - noget der skræmmer mor-Dorte fra vid og sans. Nadialine står til gengæld foran sit helt store gennembrud. Hun har fået en rolle i "Den Hemmelige Kabaret" i København, hvor hun skal synge og danse - og i aften sidder mor og momse klar på 1. række, hvor de for første gang skal se hende optræde for et betalende publikum. Men i kulisserne har Nadialine nerver på!
Mor-Bettina lider af voldsom tandlægeskræk, men der er ingen vej uden om. Hun har en flækket visdomstand, der skal opereres ud, og for at sikre sig, at mor ikke stikker af, tager Simone med for at holde i hånd. Men det kræver både sved, blod og tårer at holde Bettina i tandlægestolen - til gengæld giver Simone hende en dejlig overraskelse til sidst! Peter har meldt sig som frivillig i Kattenes Værn, og han har - meget mod hendes vilje - også meldt mor-Dorte. Men det er ikke bare for den gode samvittigheds skyld. Peter føler sig ensom derhjemme og overvejer nu, om han måske skal have en kat med hjem. Men Dorte kan ikke fordrage katte og har svoret, at hun vil sætte en stopper for Paters planer. Nadialines karriere som sangerinde er ved at tage fart, men hun har desperat brug for sangundervisning, så hun kan blive endnu bedre. Og den slags koster penge, så i dag skal hun sammen med mor-Anja og Momse på loppemarked for at sælge ud af Nadialines enorme garderobe. Men til Nadialines store fortrydelse har Momse taget et par meget store BH¿er med, som hun mener sagtens kan sælges.
Efter Bettinas blodprop er hun blevet tvunget til at lægge smøgerne på hylden. Men det er svært at være standhaftig, når Simone stadig pulser løs, så i dag skal Bogensepigerne til hypnotisør for at komme rygetrangen til livs. Men Bettina har engang hørt om en hypnotisør, der misbrugte sine patienter sexuelt, så pigerne er fulde af bange anelser, da de endelig når frem. Mor-Jette har i mange år døjet med en masse skavanker pga. hendes overvægt. Men nu er dagen endelig kommet, hvor hun skal have sin fedmeoperation, så hun igen kan få et normalt liv. Jessica Priscilla glæder sig til at få mor helskindet gennem operationen, men hun er også meget bekymret for, hvordan det skal gå. Nadialine kæmper stadig med sin manglende selvtillid, og derfor har mor-Anja nu taget en stor beslutning; Hun vil være Nadialines manager, så hun kan gå ind og hjælpe sin datter til at få sine stjernedrømme opfyldt. I dag vil hun fortælle den gode nyhed - men både hun og Momse er spændte på, om Nadialine nu også er lige så begejstret for ideen.
I Bogense har mor-Bettina aldrig haft råd til at forkæle Simone, fordi pengene altid har været knappe. Og Simone, der har været vant til, at det eneste hun var rig på var kærlighed, har lært at leve med det. Men nu har Bettina sparet sammen for at tage Simone med på en sjælden shoppetur - og Simone bliver så rørt og befippet, at hun slet ikke ved, hvad hun skal købe. Peter har inviteret mor-Dorte med til Paris. For Dorte har ferie altid været lig med parasoller og billige drinks, så nu vil Peter prøve at udvide mors horisont og vise hende, at der er en hel verden af kunst og kulter uden for Skjern. Men deres allerførste oplevelse i Paris ender som et kultur-chock, der bringer Peter til tårer! I Odsherred er Jessica Priscilla bekymret for mor-Jette. Jettes fedmeoperation gik godt, men på deres første hyggedag sammen efter operationen, ender mor med at blende en Othello-lagkage og drikke den, fordi hun stadig ikke kan spise fast føde. Så Jessica beslutter sig for at gøre noget drastisk og tilkalde professionel hjælp.
Peter har inviteret mor-Dorte til Paris for at udvide hendes kulturelle horisonter. Men der er langt fra Skjern i Vestjylland til byernes by og allerede i lufthavnen bliver de to uenige om, hvad tiden skal bruges på. Alle uoverensstemmelser bliver dog glemt ved ankomsten til Paris, hvor de får en oplevelse, der bringer Peter til tårer. Mor-Anja tager sin rolle som manager meget alvorligt, og i dag har hun arrangeret, at Nadialine skal have taget nogle rigtige rockstjernebilleder, der kan styrke hendes image som sanger. Men både Nadialine, mor-Anja og Momse har deres bange anelser, for sidste gang endte det med g-streng og trutmund til deres store fortrydelse. Og så skal vi sige velkommen til den nye pige i klassen. 20-årige Diana og mor-Marianne bor sammen i Esbjerg i mors lille lejlighed. Diana har tidligere forsøgt at flytte hjemmefra, men der var hun ved at drukne i snavsetøj og nullermænd - og mad fik hun aldrig. Så nu har Marianne besluttet sig for at lære Diana alt det, hun skal kunne for at klare sig selv. For mor er godt og grundigt træt af at være tjener derhjemme for sin voksne datter.
Mor-Dorte er ved at være godt træt af at rende på museer i Paris, så i dag er det hende, der bestemmer. Peter bliver bedt om at pakke sine finkulturelle fornemmelser sammen, og så skal de to ellers på marked. Men for at det stadig skal lugte lidt af kunst, finder Dorte en noget alternativ maler til at forevige mor og søn sammen. Efter at Jessica har fået kæreste, føler mor-Jette sig ensom. Men hun er ikke typen, der bare sidder derhjemme og klynker, så nu har hun lejet en autocamper, for at hun og Jessica kan tilbringe nogle eventyrlige dage på landevejen. Der er bare ét lille problem; hun har glemt at fortælle Jessica om sine planer! I Esbjerg skal Diana og mor-Marianne også på udflugt. Diana har snart fødselsdag, og det skal fejres, så i dag tager mor og datter over grænsen for at købe billig sprut. Diana forventer det helt vilde - men Marianne husker, hvor galt det gik sidste gang, så skruer for en sjælden gang bissen på over for sin forkælede datter.
Diana fylder 21 år, og det skal fejres med masser af shots - tror hun! Men mor-Marianne husker, hvor galt det gik sidste år, så denne gang er hun fast besluttet på, at der skal være styr på sagerne. Diana skal lave lagkage og være en god værtinde for sine gæster - noget hun aldrig har prøvet før. Mor-Jette har lokket Jessica med på eventyr i en autocamper, og de er nu nået frem til Fanø. Jette kaster sig straks over alt, hvad øen har at byde på, så Jessica må finde sig i både østers-safari i regn og blæst samt en tur på den lokale beverding - noget hun ikke er udelt begejstret for. I Bogense går bølgerne endnu højere. Simone og mor-Bettina har taget hul på en ny og sundere livsstil, så de har besluttet at lave Bettinas gamle soveværelse om til et motionsrum. Men det kræver en tur til Odense, hvor de skal købe det helt rigtige motions-instrument ¿ hvilket ender i et brag af et skænderi, hvor en stakkels ekspedient bliver fanget i midten!
På Fyn nærmer julen sig, og det er en højtid både Simone og Bettina elsker. Men de sidste mange år har Bettina valgt, at de ikke skulle have et juletræ, fordi dyrene ødelægger glaspynten, og det er Simone stærkt utilfreds med. Så i år får hun sit største juleønske opfyldt, men først skal træet jo lige fældes, og siden skal de blive enige om, hvordan man så pynter sådan en størrelse. Det er sidste dag på autocamperturen for Jessica og mor-Jette. Men inden de kan forlade Fanø og køre hjemad, er der lige en sidste af campinglivets glæder, der skal overstås; nemlig tømningen af lortespanden, som Jette så poetisk kalder den. Og det er lettere sagt end gjort. For Nadialine er det en utrolig vigtig dag! Hun skal lave sin første demo-indspilning med en professionel producer, så der er meget på spil. Men efter to timers intensiv opvarming lyder det stadig ikke godt, så det er en noget frustreret Nadialine, der inviterer mor-Anja og Momse ind i studiet til selve indspilningen. Men pludselig sker der noget, der bringer tårerne frem!
I Bogense er Simone og Bettina bange for, at de går glip af det gode liv, fordi de ikke kan lide vin. Så nu har de lavet en aftale med en vinmand i Odense, der har indvilget i at gøre hvad han kan for at lære de to at drikke - og nyde - vin. Men det bliver en eftermiddag fuld af overraskelser for den stakkels vinhandler. I Skjern er Peter træt af, at mor går og gemmer sig derhjemme. Så nu har han meldt dem begge til et blomsterbindingskursus, fordi han ved, at det er mor-Dortes gamle passion. Men der går selvfølgelig konkurrence i den, og de er lige før de to kommer op og toppes i kampen om at lave den flotteste dekoration. Og så får aftenen i øvrigt en højst uventet afslutning for Dorte. I Esbjerg bor 21-årige Diana stadig hjemme hos mor, for hun er nemlig bekymret for, om mor-Marianne bliver ensom uden hende. Så nu har hun besluttet sig for at give mor en ordentlig makeover, så hun igen kan finde sig en kæreste. Men det er ikke helt let at få Marianne til at slippe kontrollen og overlade styringen til Diana, der vil give mor en helt ny frisure og skifte hendes 'vikinge-tøj' ud med noget nyt og smart.
Simone og mor-Bettina skal en weekend til København for at gå i byen. Simone har længe drømt om at flytte til hovedstaden, men da Bettina fik en blodprop ændrede hun brat mening og ville hellere blive tæt på mor. Men det ærgrer Bettina, der synes at Simone fortjener at komme ud og leve livet - så nu har hun en hemmelig plan om at vise sin bekymrede datter, hvor fedt nattelivet i København er. Jessica har til gengæld ingen problemer med at løsrive sig. Tværtimod synes mor-Jette, at der er alt for lidt tid til hende, nu hvor Jessica har fået kæreste på. Så i dag skal de to pynte op til jul på Jessicas lille kollegieværelse, og det resulterer blandt andet i en ret sjofel juledekoration. Og så vil Jette også gerne have en alvorlig snak om, hvordan Jessica prioriterer sin tid. I Esbjerg er Diana bange for, at hendes mor bliver ensom uden hende, så hun i fuld gang med projekt 'mand til mor'. Efter en gennemgribende make over er Marianne nu klar til at blive slæbt med i byen og præsenteret for de lokale Don Juan'er, så hun forhåbentlig kan få sig en kæreste. Men da de først kommer i byen, bliver Diana alligevel overrasket over mors reaktion på de forventningsfulde bejlere.
I Skjern er der nerver på. Peter skal ud og holde foredrag om sit liv som bøsse for flere hundrede mennesker, og denne gang er han ekstra nervøs - det er nemlig første gang, mor-Dorte har fået lov til at komme med. Hun er til gengæld meget spændt på at høre, hvad Peter har at fortælle. Og noget af det han siger, gør hende dybt berørt. Bogensepigerne er taget til København for at fyre den af på natklubben Penthouse. Bettina har linet den helt store VIP-behandling op, så Simone igen skal få lyst til at flytte til hovedstaden. Men planen er ved at kuldsejle, da Simone får en meget ihærdig bejler - en kvinde, der har rigtig mange pikante forslag til de to Bogensepiger. I Skælskør har børnene på Julemærkehjemmet fået fint besøg. Mor-Jette har nemlig besluttet sig for, at det er på tide at dele ud af sine erfaringer med overvægt og sin fedmeoperation for at hjælpe børnene med deres selvværd. Men på vej til Skælskør opdager hun, at hendes egen datter Jessica faktisk selv har kæmpet med vægten, da hun var yngre.