Værtshusværtinden Livia (Livia Millhagen) hjælper sine venner, fuglefangeren Esmar (Rudi Køhnke) og Johanna (Vigdis Hentze Bjørck) med at få en søn, da de ifølge færøsk lov ellers risikerer at miste deres hjem og marker. Et arrangement, som må ske i allerstørste hemmelighed, for at sladderen på øen ikke skal tage fart. Ingen kan forudse følgerne, og hos familien vokser vreden over, hvilke konsekvenser den gamle lov har for deres liv. Richard Hobert instruerer og har skrevet manuskriptet, som er baseret på virkelige hændelser på Færøerne.