Genre: | livsstil |
---|---|
Tilføjet: | 31/10 2011 |
Marielyst, der er et af Danmarks mest populære og indbydende feriesteder, bliver som forvandlet når otte festkonger indtager byen. Den står på 14 dages flirt, fest og intriger, for Kongerne går først i seng, når deres yndlingssprut er sluppet op. Allerede fra begyndelsen tiltrækker sukkersøde Kirstine fyrenes opmærksomhed. Sexglade Walid lægger an på hende fra det øjeblik, han ser hende, men det er en af de andre, der gør størst indtryk "Baben" og får lov at dele soveværelse med hende. Første aften byder på en vild bytur, når den brogede flok konger kommer i konflikt med de lokale unge. Aftenen slutter med en meget intim tur hjem i taxa, og to fyre der har et godt øje for hinanden.
Det er dagen derpå efter Kongernes første bytur, og tømmermændene har ramt Marielyst. Prada som ikke har sovet hele natten, har første arbejdsdag med X'en og Britney, og de sættes i sving på campingpladsen. Prada og X'en er mildest talt ikke opsat på at arbejde, og havner i problemer hos chefen. En vild aften i byen for Kongerne byder på en afvisning i døren til Prada, drengenes ihærdige scoretogt, og slutter hjemme i huset med den første af Fissans mindeværdige bar-mavefester. Næste dag skal drengene arrangere en volleyballturnering på stranden, hvor Prada og X'en igen tager let på arbejdet, hvilket Fissan og Knaldperlen langt fra er tilfredse med.
Kongerne af Marielyst får i denne uge besøg af to af Vodkas veninder, og da Knaldperlen øjner en mulighed for at få en af dem med i seng, går den helt store kamp ind. Prada skal altid være i centrum, men de andre beboere er trætte af hans opmærksomhedsbehov. Da JJ tager kampen op, bryder helvede løs.
X'en er forelsket i Babe, men hun er til gengæld ikke interesseret i kun at kysse med en fyr. Der skal mange fyre til at opfylde hendes behov for opmærksomhed, så brystbomben flirter løs i Marielyst. Som modtræk søger X'en opmærksomhed hos Prada, som snaver ham i gulvet.
De store følelser er på spil hos kongerne i Marielyst. X'en er blevet forelsket i Babe, og det er svært ikke at blive jaloux, når hun storflirter med de andre fyre i huset. Efter et stort skænderi beslutter X'en at afslutte sit forhold til Babe. Det er Knaldperlen ikke tilfreds med, da han synes der er for lidt knalden i huset. Han påtager sig opgaven derfor opgaven at få Babe og X'en forsonet.
Efter en vild bytur vågner X'en op i Babes seng, og de andre i huset undrer sig over hvad der mon er sket på værelset om natten. Rygterne spreder sig hurtigt i sommerhuset, men ingen ved om X'en og Babe har knaldet. Om aftenen bliver Fissan rasende på Babe og ender med at kaste en hotdog i hoved på pigebarnet.
Det bliver en følelsesladet dag i Marielyst. X'en har fødselsdag og fejres med fødselsdagssang, og besøg hjemmefra. Det kalder mere end én tåre frem hos det følsomme fødselsdagsbarn. På stranden er stemningen spændt mellem Babe og Fissan. Han nægter at tage imod en undskyldning for Babes vandpjaskeri aftenen før. I stedet nupper han en lur i gummibåden på vandet, og det får konsekvenser. Heldigvis er der en smuk og opmærksom livredder på stranden. Fødselsdagsbyturen starter vildt med en limousinetur og flasker på Dr. Emils, men X¿en vil i virkeligheden allerhelst have et fødselsdagsknald af Babe, og derfor tager de tidligt hjem. Senere beslutter Prada sig for at drille en sovende X, hvilket viser sig at være en stor fejl. De to ender i en drabelig slåskamp.
Nattens slåskamp har sat sit præg på stemningen i huset. Kongerne aftaler, at det er slut med at vække folk, når de sover. Men JJ og Prada har svært ved at overholde den regel, da de efter en vild bytur kommer hjem til et sovende hus. Det er bare aldrig rigtigt sjovt at feste i et sovende hus. De beslutter sig for at vække de andre, og så bryder helvede løs.
JJ er tømmermændsramt og skal på arbejde på campingpladsen med Babe og Knaldperlen. Der skal deles morgenbrød og bitter ud, men JJ får også selv lidt at drikke, og hendes hoppende attributter glæder flere unge mænd.Senere kommer Babes bror på besøg, men han er også umiddelbart mere interesseret i JJ, end i sin søster, hvilket gør Babe mopset. Britney får også besøg, da hendes lækre veninde dukker op. Hende har Knaldperlen naturligvis et godt øje til, og alle scoretricks bliver kørt i stilling for at få handelen i hus, men veninden er ikke sådan at tøjle. Hun lægger i stedet op til en trekant med Prada. Knaldperlen ender med at gå kold. Alligevel ender aftenen med, at sommerhuset får taget sin mødom. Dagen efter skal nægter Prada og Fissan gøre toiletter rene på campingpladsen, hvilket resulterer i, at chefen inddrager alle Kongernes VIP-kort.
Kongerne har mistet deres VIP-kort og det sætter sit aftryk på stemningen i huset. Bægeret flyder over for X¿en, som overvejer at forlade huset. Anja får besøg af sin vanvittige veninde, Maja Myllerbæ. Og det går ikke stille for sig, når Maja sætter gang i festen.
Fissan overtaler Kongerne til at tage i Bonbonland, hvor Prada starter med at tage sig en reparations-øl. Vodka Anja, der stadig er på krykker, nøjes med at blive malet i hovet, mens Knaldperlen, der er bange for højder, bliver overtalt til en tur i rutsjebanen. Tilbage i sommerhuset bliver Britney mobset over, at huset er møgbeskidt, og at Babe vælger at sove i stedet for at hjælpe med at gøre rent. Babe synes, det er urimeligt, da Britney lige har sagt, at hun bare kunne hjælpe til senere. Om aftenen tager Fissan, Babe og JJ til diskoteket Prinsen i Vordingborg. Her møder pigerne en fyr, der absolut vil vise dem sin tissemand, som ifølge JJ, ikke var ret stor. Fissan ender i frækt selskab med en lokal pige, der dog mest erinteresseret i JJ, og hendes attributter.
Det er sidste aften i sommerhuset for Kongerne. Knaldperlen havde inden feriens start proklameret, at han ville score 20 damer, men endnu er ingen kommet med under dynen. Sidste bytur og sidste chance ender med, at en blond pige falder for Knaldperlens charme, men der er lagengymnastik i flere rum. Biseksuelle Prada lokker en fyr med hjem. Fissan har svært ved at acceptere homo-romancen, men er selv heldig på damefronten. Hans chancer bliver dog ødelagt af, at Pradas erobring søger trøst ved pigen, fordi han fortryder, at han har været sin kæreste utro. Samtidig er Babe godt og grundigt upopulær hos Britney og Vodka Anja, fordi Fissans ven, der er på besøg, synes hun er lækker. De to piger kan ikke klare, at Babe igen løber med opmærksomheden i Marielyst.