Serie fra 2008
Genre: | serie |
---|---|
Tilføjet: | 31/12 2022 |
Flyttedag. Isabella på 13 år og hendes far Christian flytter ind på den gamle nedslidte danseskole Zwimmels Danseinstitut. Isabella vil meget gerne bo på danseskolen, selvom den er både nedslidt og gammel. For så kan hun være tæt på sin store kærlighed; Isas danselærer Lucas Lee. Men kan det gå?.
En pap-Lucas. Det går dårligt med økonomien på Zwimmels danseinstitut. Isabella og Bedstefar Eliot beslutter sig for at skaffe flere danseskole-elever og holde intro-aften på danseskolen. Isa benytter lejligheden til at få lavet en papfigur af sin elskede danselærer Lucas. Og så kan man jo træne sin kysseteknik..
Iste, iste. Isabella har en plan. Hun vil vinde sin hip-hop-danselærer Lucas Lees kærlighed ved at fylde danseskolens køleskab op med hans yndlingdrik; iste. Isabellas bedste veninde Ronja er skeptisk. Vil Isas plan lykkes?
Tal til Lucas, Isa! Isabella har et problem. Hendes bedstefar Eliot har ikke betalt Isas store kærlighed Lucas Lee sin løn. Og nu vil Lucas ikke finde sig i det længere. Han stopper på danseskolen. Hvordan skaffer man 8000 kroner, når man bare er 13 år og er ved at miste sit livs kærlighed?
Den dumme romaskine. Isabellas far har anskaffet en romaskine og vil nu flytte mere ind på danseskolen. Men det er ikke let med en fitness-maskine midt i dansetimerne. Isabella savner Ronjas gode råd, men Ronja har kun en ting i hovedet: Zac, Zac Zac.
Underboen. Isabella er ved at blive sindssyg. Underboen larmer med et larmende murerbor og situationen er kompliceret. Underboen må nemlig ikke opdage, at Isabella og hendes far bor på danseskolen, for så kan hun smide dem ud. Midt i alt larmen, tager Ronja og Zacs forhold en dramatisk drejning.
Isabella har en plan. Hun vil få sin store kærlighed Lucas til at kysse hende. Ronja anbefaler sin metode, som er at lægge hovedet på skrå og gå helt tæt på. Men Isa har sin egen plan. Desværre tager Isas plan en meget uheldig drejning, da hun kysser en anden.
Ronjas hævn. Isabella og hendes bedste veninde Ronja er stadig ikke på talefod, efter Isa kyssede Zac. Isa er ulykkelig, hun savner sin Ronja. Midt i det hele er der indbrud på danseskolen og Christian anskaffer sig en temmelig glubsk vagthund. Ronja dukker op på danseskolen, men opfører sig ikke helt, som Isa havde forventet. Stikker der noget under?
Drenge nej tak! Isabella får tonsvis af gaver af Zac, som kalder hende "Den eneste ene". Isa beslutter sig for at slå op med Zac, selvom de slet ikke kommer sammen. Men det er ikke så let at slå op med en dreng, som man ikke kommer sammen med, som man skulle tro.
Ronja har hørt en samtale mellem Isas elskede hip-hop-danselærer Lucas og hans bedste ven Ronni. Samtalen handlede om en pige der hed Ella. Ronja er overbevist om, at Lucas har fået en kæreste, mens Isa tror at det må være noget andet. I sit efterforskningsarbejde tager Isa hidtil ukendte metoder i brug.
Hvad vil du være? Isabella, Ronja og Zac skal holde foredrag for klassen om, hvad de vil være, når de bliver voksne. Ronja og Zac må klare det uden Isabella, der pludselig får meget travlt med at redde sin store kærlighed og danse idol Lucas fra en fremtid som brandmand.
Operation Sanne. Isabella får ved en fejltagelse fat i Lucas' mobil og går helt ned, da hun opdager, at Lucas er kæreste med en der hedder Sanne. Nu er alt lige meget! Isabella vil flytte. Nu! Ronja og Zac kæmper for at stoppe flytningen, - og midt i det hele dukker Lucas' kæreste op på danseskolen.
Brevet. Der er juleafslutning på danseskolen. Isabella vædder med Ronja, om hun tør give Lucas et kærestebrev inden festen er slut. Det er svært at få skrevet brevet - men endnu sværere at få det afleveret, når Ronja er ved at besvime af sult, Zac har brug for kærligheds-råd og der pludselig går ild i underboens hår.