Serie fra 2007
Genre: | livsstil |
---|---|
Tilføjet: | 13/3 2018 |
Kødædende planter. Jørgen Skouboe besøger Gartneri Lammehave på Fyn, hvor 80.000 kødædende planter venter på at få stillet sulten. Vi skal bl.a. se på de mange snedige fangstmetoder, som planterne har udviklet for at overleve. Tilrettelæggelse: Jørgen Skouboe Sendt første gang 16.08.08
Nøddenørden. Jørgen Skouboe tager til Fyn for at besøge nøddeeksperten Lars Westergaard, der i mere end 20 år har arbejdet på at lave små træer til sin lille have af bl.a. hassel, valnød og spisekastanje. Jørgen er nysgerrig efter at vide, hvordan Lars får sine små træer til at give masser af nødder allerede første år. Og så går Jørgen og Lars på jagt efter figensorter, der egner sig til det danske klima. Tilrettelæggelse Jørgen Skouboe. Sendt første gang 08.11.08
Drama i Dyrehaven. Naturtid kigger indenfor hegnet i Jægersborg Dyrehave, hvor naturvejleder Jes Aagaard har sit daglige arbejde. Vi ser hvordan man laver et lynnedslag i et stort bøgetræ, og hvordan en dåhjort indfanges og får gevirerne savet af inden den igen vågner af bedøvelsen. Undervejs på turen får vi naturligvis også historien bag dyrehaven. Tilrettelæggelse: Jørgen Skouboe Sendt første gang 13.12.08
Haven i Hune. Kunstneren Anne Just har sammen med sin mand, arkitekt Claus Bonderup skabt et paradis på jord, en enestående have med vandbassiner, rosenlysthus, atelier, keramikpavillon, buksbom, boblebad og masser af blomster, som alle er motiver til Anne Justs blomstermalerier. Tilrettelæggelse: Pia Kjeldsen Sendt første gang 27.09.08
Orkideer. Jan Larsens store passion er orkideer, han har over 1000 i sit drivhus. Vi ser den store mangfoldighed af blomster og hvordan de skal passes for at blomstre, både de indendørs og de udendørs orkideer. Vi er også med når Jan er i London til udstilling med sine flotteste orkideer. Tilrettelæggelse: Pia Kjeldsen Sendt første gang 22.11.08
Kamelia. Hans Trautner fra Horsens er en af Danmarks førende eksperter indenfor kamelier. Han har bl.a. skrevet bøger om de smukke blomster, og han har dyrket en speciel sort til Dronning Ingrid. Hans passion for kamelier har nu varet i over 30 år. Hans Trautner viser sine mange blomster frem og fortæller om, hvordan man omplanter, poder og formerer dem. Tilrettelæggelse: Pia Kjeldsen Sendt første gang 06.12.08
Arkitektens drømmehave. Hvordan ser havearkitektens egen have ud? Det viser havearkitekt Kjeld Slot, som på kun tre år har omdannet en gammel landbohave til en spændende ellipsehave med mange forskellige haverum. Kjeld Slot fortæller om sine overvejelser, viser tegninger og viser hvordan haven allerede står med et blomstrende flor. Tilrettelæggelse: Pia Kjeldsen Sendt første gang 30.08.08
Chili med Anne & Jørgen. Anne Hjernøe og Jørgen Skouboe er taget på tur til Toftegård Gartneri, hvor de skal besøge Lene Tvedegaard, som dyrker mere end 100 forskellige slags chilifrugter. I de store, smukke gamle drivhuse taler de om chilifrugternes historie, pasning og pleje. Anne laver mad med mange forskellige chilifrugter, og Jørgen giver sig selv en udfordring: Han vil spise af verdens stærkeste chili... Tilrettelæggelse Anne Hjernøe og Jørgen Skouboe Sendt første gang 11.10.08
Honningmændene. Jørgen Skouboe og Anne Hjernøe kigger forbi honningmændene i det østjyske. Anne laver mad med den lækre, flydende honning, mens Jørgen går i lære som biavler. De garvede biavlere lærer ham at slynge honning og finde nye dronninger. Uden en god dronning bliver bierne nemlig aggressive. Tilrettelæggelse: Jørgen Skouboe Sendt første gang 02.08.08
I køkkenet med Anne & Kim. Anne Hjernøe har inviteret sin grønthandler Kim Møller med i køkkenet. Sammen laver de et væld af gode retter som ærtesuppe med champagne, grillet laks i våde aviser og hjemmelavet æblemazarinkage med vaniljeis. Anne & Kim får også besøg af Peter Paris, som fortæller om råvarer og som matcher vin til al den gode mad. Sendt første gang 25.10.08
Bækkene i Søhøjlandet. Søhøjlandet omkring Silkeborg gemmer på en masse smukke bække. Jan Kjærgaard er naturvejleder i området og ved nærmest alt om det varierede dyre- og planteliv i bækkene. Han vil bl.a. vise, hvordan bækkene kan føre os tilbage til istiden, og vi går på opdagelse for at finde flere hundrede år gamle menneskespor. Tilrettelæggelse: Jens Birkholm Sendt første gang 09.08.08
Randbøl Hede. Naturvejleder og skovfoged Søren Andersen viser rundt i et af Trekantsområdets mest spændende steder - Randbøl Hede. Vi rejser tilbage i tiden og ser, hvordan istiden har formet heden. Vi skal på opdagelse i hedens dyre- og planteliv. Og så følger vi menneskenes spor fra middelalderen helt frem til i dag, hvor mennesket former heden mere end nogensinde før. Tilrettelæggelse: Jens Birkholm Sendt første gang 23.08.08
Frederikshåb Plantage. Naturvejleder og skovfoged Søren Andersen tager os med rundt i et af Trekantsområdets mest spændende steder - Frederiks Plantage. Her vil han vise, hvordan man arbejder med naturen i en plantage, og vi skal se nærmere på det varierede dyre- og planteliv. Desuden løfter Søren sløret for de mange spændende spor fra 2. verdenskrig, som man stadig kan finde rundt om i plantagen. Tilrettelæggelse: Jens Birkholm Sendt første gang 13.09.08
Jomfruhummerfestival på Læsø. Naturtid går til bords. Læsø er verdenskendt for sine lækre jomfruhummere. Det fejrer øen hvert år ved at holde en jomfruhummerfestival. Fire af nordens bedste kokke, bl.a. Bo Bech fra Paustian og Allan Poulsen, Danmarks bedste kok år 2008, dyster om at vinde Den Gyldne Jomfruhummer-Klo. Naturtid ser kokkene trylle med jomfruhummerne. Og så er vi på besøg på en af Læsøs jomfruhummer-kutter. Sendt første gang 06.09.08
Sydesaltet - Læsøs hvide guld. På Læsø Saltsyderi laver man salt som i gamle dage. Grundingrediensen er det ekstremt salte grundvand fra Rønnerne, de sydlige strandenge på Læsø, som man syder salt af i åbne jernpander over ild. Følg med, når historiefortæller og sydemester Poul Christensen viser den spændende proces og tager os med tilbage i tiden med fortællinger om den dramatiske historie, der gemmer sig bag Læsøsaltet. Sendt første gang 20.09.2008
Invasive arter. Dræbersneglen er kendt og hadet af mange. Men den er kun ét eksempel på de mange indførte og aggressive arter, der invaderer den danske natur. Samlet betegnes de "invasive arter", og de udgør et voksende problem for den biologiske mangfoldighed i den danske natur. Hop i gummistøvlerne og tag med naturvejleder Jan Kjærgaard ud i skove, søer og haver og se på de mange forskellige invasive arter, der løber, gror, svømmer og kravler i den danske natur. Tilrettelæggelse Jens Birkholm Sendt første gang 18.10.08
Naturen på Læsø. Læsø har noget af Danmarks mest varierede natur. Hop i gummistøvlerne og tag med ud i naturen, når naturvejleder Karin Krogstrup viser rundt på Læsøs klitplantage, hede, mose, strandeng og sandstrand. Vi kommer omkring en masse spændende planter og hører om deres helbredende virkning. Læsøs dramatiske historie bliver oprullet - og så får vi serveret gode svampetricks. Tilrettelæggelse: Jens Birkholm Sendt første gang 04.10.08
Vindyrkning på Fejø. Vinavler Michael Gundersen i Smålandsfarvandet har sammen med sin familie lavet en vingård på øen for at producere dansk vin i stor målestok. Vi skal se hans udvalg af vinplanter, og have nogle gode tips og råd om, hvordan man selv kommer igang med at dyrke sin egen danske vin. Tilrettelæggelse: Jens Birkholm Sendt første gang 01.11.08
Mols Bjerge. Naturvejleder Jens Reddersen viser rundt og fortælle om naturkræfternes dramatiske indvirken på området igennem 14.000 år. Vi ser blandt andet på spor efter istidens hærgen og kigger på efterladenskaber fra stenalderfolkene. Og så ender vi et ganske specielt sted; vi går i land på en nydannet ø, hvor fremtidens natur står på spring for at etablere sig. Tilrettelæggelse: Jens Birkholm Sendt første gang 15.11.08
Arreskov Sø på Fyn er især er kendt for sine mange havørne. Naturvejleder Erik Ehmsen kender området ud og ind, og han vil vise sine favoritsteder. Vi skal bl.a. ind i skovens mørke og samle madrester under ørnenes reder. Vi kigger nærmere på livet i søen, og så tager vi et skridt tilbage i historien og ser, hvordan folk brugte naturen i gamle dage. Sendt første gang 29.11.08