Stream nu på

Tillykke, I skal have trillinger!

Serie fra 2019

Genre: livsstil
Tilføjet: 27/12 2022
Trillingerne er tilbage. Uanset om børnene er nyfødte eller tumlinger, er livet med trillinger både sjovt, sårbart og sindssygt hårdt. Og hverdagen bliver aldrig som man forventer!
Episode 1
1

Episode 1

"Det var som en film altså. To havde jeg måske tænkt, men tre!" Maria er gravid i 3. måned og er på vej hjem fra en scanning med kæresten Anders. Tårene triller i en blanding af chok, frygt og glæde og Anders er helt stille. De venter trillinger. "Alt forandres nu" konstaterer hun. "Hele livet som vi har set for os, bliver noget andet". På Fyn er Ida også gravid. Sammen med sin mand Martin har de tre børn på 2, 4 og 6 år - og nu kommer der altså tre børn mere - på en gang. "Har vi overhovedet kærlighed og tid nok til seks børn", tænker Martin. Foran dem alle venter en tid med forventning, usikkerhed og frygt. For ud over glæden ved tre børn, er en trillingefødsel forbundet med stor risiko. Både for mor og børn. Overlever alle tre børn?

Episode 2
2

Episode 2

Ved trillingegraviditet er risikoen for for tidlig fødsel stor, så Maria håber, hun kan holde ud til minimum uge 28. Så heldige er Ida og Martin ikke. Deres værste mareridt bliver til virkelighed, da deres trillinger kommer ud 12 uger for tidligt. For Debbie og David går livet med deres tre 1-årige børn i vante trummerum. De arbejder på skift, for at få hverdagen til at hænge sammen, og ser meget lidt til hinanden.

Episode 3
3

Episode 3

20 læger og sygeplejersker står klar på fødestuen for at sikre Marias og børnenes helbred under det risikofyldte kejsersnit. Debbie og David er til fysioterapeut med Theo på halvandet år, der kæmper med at lære at gå. Ida og Martins for tidligt fødte trillinger er blevet udskrevet fra hospitalet, men med tre babyer ammer Ida 24 timer i døgnet og med tre små børn i huset foruden de små, er der nok at se til for begge forældre.

Episode 4
4

Episode 4

Anders og Maria er kommet hjem med trillingerne og skal på alle mulige måder lære, hvad man stiller op med tre babyer på en gang. Debbie og David har været til tjek med trillingerne over halvtreds gange siden deres fødsel. Både de og Ida og Martin stresser over de mange ture til hospitalet.

Episode 5
5

Episode 5

Maria er ked af at hendes krop ikke er vendt tilbage til normalen efter fødslen af trillingerne, så hun går i gang med at træne. Marias mavemuskler har skilt sig ud til siderne, mens hun bar på de tre babyer, og man kan ane Marias tarme under maveskindet. Hos Ida og Martin får de besøg af en ergoterapeut og en fysioterapeut. Scarlet har vist tegn på cerebral parese. Og fysioterapeuten skal følge Scarlets udvikling. Anders og Marias fælles barsel er slut, nu skal de prøve at få hverdagen til at fungere med en forældre på job og en forældre, der passer trillingerne alene.

Episode 6
6

Episode 6

Ida og Martins trillinger fylder 1 år. Fødselsdagen skal fejres, men tanken om, hvordan trillingerne kom til verden sidder stadig dybt i både Ida og Martin. De vælger at vise billeder fra fødslen, så gæsterne kan få en ide om, hvor små trillingerne var, da de blev født, og hvor voldsom en tid, det var for familien. Hos Anders og Maria er trillingerne begyndt at larme og svine mere end før, og det frustrerer storebror Michael. Han kæmper for at få opmærksomhed ved at råbe og nogen gange nive sine små søskende. De skal ikke have flere børn, så Anders får foretaget en sterilisation. Hos Debbie og David er der også fødselsdag. Trillingerne bliver 2 år, og til Debby og Davids glæde er alle 3 trillinger begyndt at gå.