I denne forrygende action komedie, der i øvrigt er baseret på virkelige begivenheder, kastes David Ghantt ind i en række begivenheder, der spinder ud af kontrol i en grad, der overgår selv hans vildeste fantasi. David er en meget almindelig mand, der er fastlåst i et fuldkomment begivenhedsløst liv; dag efter dag kører han sin pansrede værditransportbil, der transporterer millioner af andre folks penge; og der er ikke meget udsigt til, at noget skal ændre sig til det bedre. Det eneste lysglimt i monotonien er hans flirtende kollega, Kelly Campbell, der da også bliver den katalysator, som kommer til at ændre hans liv for altid.