Serie fra 2021
Genre: | krimi-spaending |
---|---|
Tilføjet: | 26/3 2025 |
Seriepremiere. Fantomtegneren Eve og hendes kollegaer hos Montreal Police begynder at grave i en gammel uopklaret kidnapningssag. Efterforskningen tager dog en skræmmende drejning, da holdet opdager en forbindelse til en nylig forsvinden.
Enheden leder efter mistænkte i kidnapningen af Romane og Audrey. Flere personer tæt på deres familier afhøres. Gerningsstedet gennemsøges omhyggeligt, og Eve hjælper Audrey og Romane med at vække minder fra kidnapningen til live.
En seriemorder vil bede sine tolv ofres familier om tilgivelse, før han dør. Han mener, at der er et trettende offer, et mord, han er skyldig i, men ikke dømt for, men han husker ikke, hvem det var. Han beder Maryse og enheden om hjælp til at huske.
Seriemorderen fortsætter sine forsøg på at råde bod over for ofrenes familier. Enheden efterforsker forbindelser mellem morderen og Patrick Falco, en mand, der begik selvmord. I løbet af efterforskningen ender de hele tiden på vildspor.
En død teenagepige med et flækket kranie findes i floden. Hverken DNA eller fingeraftryk kan tages for at identificere hende, og Eva må forsøge at rekonstruere pigens ansigt. Da hendes ansigt begynder at tone frem, genkender Bernard hende som Vicky.
Enheden fortsætter arbejdet med at finde Vickys morder. Flere personer afhøres. Bernard var til stede i løbet af mordnatten og stresser på efterforskningen. Anto bliver angrebet, og Eve hjælper med at skitsere forbryderens ansigt.
Rita finder fem lig i et forladt hus. Hun tog dertil for at lede efter sin datter Adèle. Eve genskaber ansigtet på et af ofrene, som muligvis er Adèle. Enheden erfarer, at det forladte hus engang tilhørte en mystisk sekt.
Efterforskningen af Adèles forsvinden fortsætter, da et sjette lig pludselig dukker op. Enheden graver dybere for at finde ud af, hvem der driver den mystiske sekt. Bernard efterforskes af det interne politi og søger trøst hos en kvinde.
Adskillige mennesker uden umiddelbare forbindelser til hinanden bliver skudt i byen. Enheden prøver at finde morderens motiver og finde ham. Bernard bliver suspenderet og starter i terapi. Han er involveret i sagen om Evas forsvundne søn.