Stream nu på

Størst

Serie fra 2015

Genre: Dokumentar
Tilføjet: 9/4 2025
Peter Ingemann rejser ud i verden for at besøge nogle af de største menneskeskabte steder, for selv om han kommer fra et lille land og bor i provinsen, er han fascineret af det vovemod og de personer og kræfter, der har skabt noget, der hører til blandt giganter.
Episode 1
1

Episode 1

Velkommen til Las Vegas, spillebyen over dem alle. Den ligger midt ude i Nevadas hede ørken og er den by med absolut flest kasinoer i verden. Her kaster Peter Ingemann sig ud i det vilde liv i syndens by. Han får adgang til storspillernes eksklusive suiter på det største hotelkompleks i verden og får kureret sine tømmermænd af sygeplejersker i verdens første tømmermandsbus. Han deltager også i et romantisk Elvis-bryllup i et berømt bryllupskapel, og møder de ansatte i et lige så berygtet bordel. Men glæderne får en ende, da han opdager de mennesker, der har ramt bunden uden en dollar på lommen og bor i hemmelige tunneller i mørket under byen.

Episode 2
2

Episode 2

Hvor kan man opleve flotte hatte, dronningen af England, champagne i stride strømme og væddeløbsheste i millionklassen? Det er selvfølgelig til ét af Englands mest berømte hestevæddeløb, The Royal Ascot. Se med når Peter Ingemann tager til England for at opleve det utroligt populære væddeløb, som går hundrede år tilbage i tiden. Han bliver betaget af de uendeligt flotte hatte, spiller for mere end han havde regnet med og får lov til at klappe en kendt galophest, der er vurderet til 100 millioner danske kroner. Det bliver en fest af de største.

Episode 3
3

Episode 3

Peter Ingemann er landet i Dubai lufthavn, hvor han skal opleve verdens største passagerfly, Airbus 380. Flyet rummer helt op til 800 passagerer og koster godt tre milliarder kroner at få fingrene i. Før Peter går ombord på det enorme fly, skal han først i oplæring som stewardesse og som kok i verdens største flykøkken. Han møder også den danske kaptajn, som skal flyve ham tilbage til Europa i det legendariske fly – en flyvetur, som byder på både bad og barbering i 13 kilometers højde.

Episode 4
4

Episode 4

Peter Ingemann får lov til at udleve sin drengedrøm: At rejse næsten 10.000 kilometer i tog på verdens længste jernbane - den transsibirske jernbane! Undervejs møder han nogle af de mange russere, som bor i det kæmpestore land. Han besøger én af Ruslands gamle gulag-lejre og overlever en anderledes slags russisk roulette, men turen tager en uventet drejning, da han mindst venter det.

Episode 5
5

Episode 5

Denne gang er Peter Ingemann taget til det lille mellemamerikanske land Panama for at sejle på Panama-kanalen, et menneskeskabt kanal, som nogen har kaldt verdens ottende vidunder. I programmet oplever han kanalen fra dækket ombord på Mærsk-skibet Johannes Mærsk, og så er han med tolderne på jagt efter smuglergods. Efter det tager han på opdagelse i den ægte regnskov rundt om kanalen.

Episode 6
6

Episode 6

Peter Ingemann rejser til Sydkorea for at besøge Seoul, en af verdens mest højteknologiske byer. Her starter han med at besøge en klonings-klinik, hvor rige koreanere kan få klonet deres kæledyr, og bagefter fortærer han en af de farligste retter i verden: Levende blæksprutte. Efter det kuriøse måltid oplever han en af de mest populære sportsgrene i Sydkorea: E-sport. Det er en sportsgren, hvor sportsstjernerne er drenge, som bliver rige på at konkurrere om hvem der er bedst til computerspil. Derefter besøger Peter Ingemann selvfølgelig grænsen til Nordkorea, som er den bedst bevogtede landegrænse i verden.

Episode 7
7

Episode 7

Peter Ingemann har iført sig lederhosen og er rejst til verdens største folkefest, Oktoberfesten i München. Med over seks millioner gæster er ølfesten årets helt store tilløbsstykke i Tyskland og da Peter elsker tysk øl, tyske biler og ja, alt hvad der er tysk, så får han sit livs oplevelse. Se med om det lykkes ham at dirigere et tysk schlager-orkester, og om han har kræfter nok til at løfte lige så meget øl som de effektive servitricer.

Episode 8
8

Episode 8

Peter Ingemann stikker næsen dybt ned i et glas whisky, når han rejser til verdens største whiskynation, Skotland. Han kender faktisk ingenting til whisky, så han kommer i mesterlære hos en berømt whisky-ekspert. Som en ægte skotte trækker han også i kilten og går gennem whiskydalen med hundredvis af gamle destillerier. Og så skal han selvfølgelig spise Haggis. Velbekomme!

Episode 9
9

Episode 9

Peter Ingemann er tilbage med nye afsnit og rejser denne gang til Cape Town i Sydafrika, som er blevet kaldt verdens smukkeste by. Men byen har også en mørk side: Den er Afrikas farligste by og har et af verdens største slum-områder. I programmet besøger Peter en af Sydafrikas allerrigeste familier på deres vingård, og han møder en kvinde, der voksede op i slummen, og nu er en af landets mest populære tv-værtinder. Undervejs beslutter han sig for at donere blod i den lokale blodbank.

Episode 10
10

Episode 10

Peter Ingemann har taget de lange underbukser på, og er rejst til verdens største festival for is-skulpturer, der finder sted i det nordlige Kina. I minus 26 grader træder han ind i en eventyrlig verden af is-skulpturer og sne-slotte, og får lov til at opleve nogle af verdens dygtigste is-skulptører i aktion. Han er også på pletten, når de lokale indbyggere konkurrerer i vintersvømning. Og så får han sig en bizar danseoplevelse på isen sammen med en populær kinesisk tv-værtinde.

Episode 11
11

Episode 11

Peter Ingemann er rejst til verdens største karneval i Rio de Janeiro for at opleve det fantastiske sambaoptog. Her møder han en ung samba-dronning fra et af byens fattige områder - favelaerne, som kæmper om titlen og præmien på syv millioner kroner. Han møder også en dommer, som kan fortælle om snyd og bestikkelse under festen. Og så har Peter arrangeret, at han selv skal danse med i optoget, men han får sig noget af en overraskelse, da han ser den dragt, han skal have på!