Stream nu på

Syv sure mænd

Serie fra 2006

Tilføjet: 2/4 2025
Glæd dig til et gensyn med det kærlige og underholdende program om syv mænd omkring pensionsalderen, der udfordres på lige netop de nymodens ting, de ellers elsker at brokke sig over.
Episode 1
1

Episode 1

Her begynder "de syv sure mænds" rejse gennem den moderne verden, og første bump på turen hedder brunch. Overalt på landets caféer sidder hver weekend smarte omstillingsparate unge mennesker og drikker smoothies, mens de hygger sig med en god brunch. Sådan en brunch skal "de syv sure" også lære at lave, og så er det sin sag, når man aldrig har været i et køkken før. For at lave mad, altså. Det er mesterkokken fra Café Kethcup i København, Per Thøstesen, som får den utaknemmelige opgave at lære" de syv sure" at frembringe og servere en smart brunch for deres familie og venner.

Episode 2
2

Episode 2

Hvis der er noget, som "de syv sure mænd" får rigeligt af, så er det motion. De både lufter hunden og ordner haven. Og hvis der er noget, som de i hvert fald ikke kan snuppe, så er det motionscentre. Fitness-instruktøren Malene Mollerup, får til opgave at lære "de syv sure", hvordan man dyrker Body Combat. Det er det sidste nye skrig inden for fitness. Fitness instruktøren har to dage til at lære dem Body Combat, så de kan optræde med det for resten af fitness-centret. Og så skal "de syv sure" også lære at forkæle og pleje sig selv ved at peele kroppen med en blanding af kaffegrums, havregryn og gedeost.

Episode 3
3

Episode 3

Efter et langt liv på arbejdsmarkedet er kommunikation og teamwork en smal sag. Majoren, maskinmesteren, journalisten, konsulenten, skoledirektøren og de to kontorchefer ved da godt, hvordan man får tingene til at glide og giver en klar besked. Alle har derfor svært ved at se, hvad de professionelle teambuildere fra SiriusPartner kan lære dem. Men de må hellere tage sig sammen. For dagen efter skal der kommunikeres og arbejdes sammen, som de aldrig har gjort før: "De syv sure" skal arrangere en børnefødselsdag for 18 børn, der alle går i 2. klasse.

Episode 4
4

Episode 4

Hvis der er noget, som "de syv sure mænd" ikke går op i, så er det boligindretning, og hvis der er noget, som er spild af tid, så er det boligprogrammer på TV. I dette afsnit indhenter virkeligheden dem, da de seks sure skal indrette den syvendes hus, så han oplever fornyet glæde ved være i sin egen stue. For at det skal kunne lade sig gøre, må man gå drastisk til værks og løsningen er feng shui! Den flere tusinde år gamle kinesiske boligfilosofi, som i disse år går sin sejrsgang gennem den vestlige verden. Det er feng shui-konsulenten Henriette Rosendahl, som viser, hvordan energi-banerne kan genoprettes i Hans Buurs hjem.

Episode 5
5

Episode 5

- De dér moderne rytmer kan jeg ikke danse til, og desuden har jeg den dér gamle skade, du ved. Sådan plejer de syv at svare, når der inklineres, men på Club Mambo kommer de alle på gulvet, når Fernando Riofrio, danmarksmesteren i salsa, giver dem en lektion i moderne latindans. Og de syv kommer på en hård prøve, da de på otte timer skal forberede et salsa-show for et kræsent publikum. Og undervejs må de sande, at det er svært ikke at lade humøret stige, når salsaen pulser, og de gamle ben glemmer, at der vist nok var noget i vejen.

Episode 6
6

Episode 6

Der kommer et tidspunkt i de fleste menneskers liv, hvor man må spørge sig selv: Er der mere mellem himmel og jord? Og findes der er en åndelig dimension i tilværelsen? Der er bare det ved det, at det har de her syv mænd egentlig aldrig overvejet. Men nu skal de til det. På Institut for personlig udvikling skal de prøve at meditere, og Majbritte Ulrikkeholm lader dem udtrykke sig selv gennem sang for at se, om de kan få en dybere forståelse af, hvordan de har det med sig selv.

Episode 7
7

Episode 7

Kvinder vil have nærvær, opmærksomhed, personlige gaver og overraskelser. Gerne hele tiden og de kan ikke få nok af det. Mænd i en moden alder vil helst være i fred og være fri for at skulle arrangere noget som helst. Det gælder også Ejner. Sidst han gav sin kone blomster, var brudebuketten.Så han synes da bestemt, at han har været romantisk. Life coach Kim Babbel er ikke helt enig, og sammen med de seks andre skal de hjælpe Ejner med at forberede en uforglemmelig romantisk aften for Ejners kone.

Episode 8
8

Episode 8

Tøjbutikker er ikke noget, hvor de syv tilbringer megen tid. De har for længst fundet sig en tøjstil, og den er der ikke grund til at ændre. Mode er noget opreklameret fis, som kun går ud på at tjene penge på at bilde folk ind, at nu er visse farver og faconer pludselig moderne. Men stylist Pernille Holm ved bedre. Det er aldrig for sent at klæde sig smart, og hun tvinger de syv ud i det værste, de ved: Powershopping efter nyt tøj i et stormagasin. Spørgsmålet er så, om Torben, Ejnar, Povl, Erich, Jørgen, Dan og Hans når at finde en ny tøjstil, inden de skal gå catwalk foran et kritisk, kvindeligt publikum?