Stream nu på

Efter Ex

Genre: parforhold
Tilføjet: 26/3 2023
Hvordan er det gået Ex on the Beach-deltagerne, efter at de er kommet hjem?
Episode 1
1

Episode 1

"Ex on the Beach" er et af tidens mest populære reality-programmer, men hvordan er det egentlig gået de forskellige par, som fandt hinanden og kærligheden for åben skærm på paradisøen Mauritius? Vi følger parrene i tiden efter, at de kommer hjem fra optagelserne, og deres reaktioner på den hastigt voksende mediebevågenhed, som deltagelsen i "Ex on the Beach" medfører. I første program skal vi til gallapremiere på første afsnit, og det skaber en del nervøsitet blandt visse deltagere, da flere af dem var sammen med andre i villaen inden, at de fandt sammen som par. Det gælder også for Fie Lauersen, der har det pænt stramt med, at Frederik skal se hende knalde med Jeppe. På samme tid forsøger hun også at give gode råd til Frederik om, hvordan man skal håndtere pressen, men han lytter ikke rigtig efter

Episode 2
2

Episode 2

Cecilie har inviteret Claes med til sexmesse for at vise ham sit seksuelle univers. Og det er en stor mundfuld for den normalt lidt kejtede Claes, der bliver kastet ud i en lang række grænseoverskridende, seksuelle overraskelser på messen. Jeppe og Sara er blevet "Ex on the Beach"-kærester, og det skal selvfølgelig fejres med en vaskeægte kærestetatovering. Jeppe driller dog Sara med, at det gør virkelig ondt at få en tatovering, og hun overvejer at bakke ud. Frederik er flyttet ind hos Fie, men han er ikke helt tilfreds, for alt i lejligheden er lyserødt, og han planlægger derfor at sætte sit mandepræg på lejligheden. Så Fie og Frederik tager ud for at shoppe i Jysk, men det går slet ikke efter Frederiks plan.

Episode 3
3

Episode 3

Mikkel overrasker Amanda med massage, fordi det er deres månedsdag, og det varer ikke længe inden, at Mikkel kommer i det lumre hjørne. Jeppe og sludrechatollet Jonas har ikke set hinanden længe, så gensynsglæden er stor, da de to fyre får mulighed for at hænge ud sammen igen. De møder bl.a. et par inkarnerede "Ex on the Beach"-fans, og så fortæller Jonas også, at han faktisk er blevet forelsket igen. Frederik og Mark er taget til frisøren, og de er begge overvældet over al den opmærksomhed, som de får, efter at programmerne er begyndt at blive vist - og især opmærksomheden fra kvinderne vækker begejstring. Vi kommer også forbi Claes, der arbejder som DJ til en fest, som imidlertid kommer til at stå i jalousiens tegn.

Episode 4
4

Episode 4

Jeppe har fået en del negativ omtale i medierne, der påstår, at han plagierer den britiske reality-stjerne Stephen Bear. Fie er på mediernes side, men Jeppe er helt uenig og forsvarer sin opførsel. Claes er til gengæld taget med Cecilie hjem til hendes forældre, hvor stemningen mildest talt er akavet, da de ser "Ex on the Beach" sammen. Og så er der problemer under opsejling i langdistanceforholdet mellem Amanda og Mikkel, idet Amanda synes, at Mikkel har flirtet for meget i byen. Mon deres kærlighed kan holde?

Episode 5
5

Episode 5

Fie og Frederik skal på deres første kæresteferie til Marokko, men først skal Fie lige prøve bikinier, og det udvikler sig hurtigt til en snak om, hvorvidt hun overhovedet har den rette bikiniform for tiden. De gode veninder, Amanda og Katarina, mødes, idet Katarina har en chokerende nyhed omkring hende og Marks forhold, og så kommer Claes endnu engang langt uden for sin comfort zone, da han for første gang skal se Cecilie udføre sit arbejde som stripper. Og det har han det noget strammere med end forventet.

Episode 6
6

Episode 6

Netop som vi troede, at intet skulle stå i vejen for Fie og Frederiks kærlighed, så bliver Fie indhentet af fortiden - eller rettere sagt hendes tendens til at have for stor mistillid i sine forhold. Og det får desværre alvorlige konsekvenser for deres forhold. Der er også knas med kærligheden hos Claes og Cecilie, hvor Cecilie fuldstændig ud af det blå vælger at gøre deres forhold forbi. Men Claes giver ikke sådan op, og måske en tur i Tivoli kan føre dem sammen igen? Hos Mikkel og Jeppe går bølgerne meget højt, da Jeppe har hørt, at Mikkel har bagtalt ham, og nu vælger Jeppe at konfrontere ham - og helt uden at Mikkel er forberedt på det.

Episode 7
7

Episode 7

Fie har fundet ud af, at Frederik har været utro - og han er ikke den eneste "Ex on the Beach"-deltager, som har haft svært ved at håndtere opmærksomheden fra andre piger: Mikkel har nemlig også været utro. Så der er rigtig mange følelser, som skal bearbejdes, og Fie, Amanda og Cecilie tager en god venindesnak sammen, hvor der kommer nogle sandheder på bordet, inklusiv Cecilies store hemmelighed, som hun her vælger at dele med sine veninder. Heldigvis kan kærligheden også overleve tiden efter "Ex", og hos Kasper og Michelle er der fuldt blus på forholdet, og de snakker om både fælles fremtidsdrømme og børn.