8
Stream nu på

Fornyet mistanke

Serie fra 2003

Genre: krimi-spaending
Tilføjet: 9/4 2025
Kriminalkommissær Sandra Pullman og hendes team af mere eller mindre uligevægtige og aldrende kriminalfolk får til opgave at genoptage sager og én gang for alle at få buret de skyldige inde.
Episode 1
1

Episode 1

Efter at have afsonet 20 år for mordet på en ung natklubservitrice, er den storkriminelle Roddy Winger atter på fri fod, da en appeldomstol pludselig har sået tvivl om hans skyld.

Episode 2
2

Episode 2

Kriminalkommissær Sandra Pullman og hendes nydannede team af pensionerede kriminalfolk, slås stadig med visse samarbejdsvanskeligheder, da mordvåbnet til en 17 år gammel uopklaret sag pludselig dukker op. Umiddelbart tyder det på, at sagen, hvor en kvindelig politibetjent koldblodigt blev skudt ned i en park, hurtigt kan opklares, da våbnet viser sig at tilhøre en småkriminel, som tidligere er registreret i politiets arkiv. Sagen bliver dog langt mere end en rutinesag for den ellers garvede Pullman, da hendes egen fortid synes at indhente hende under den komplicerede sag

Episode 3
3

Episode 3

Pullman og hendes team af garvede kriminalfolk beordres til Buckingham Palace, efter der er fundet et forfalsket maleri i dronningens private malerisamling.

Episode 4
4

Episode 4

Mordet på en ung fredsaktivist ved en NATO-militærbase i 1984 tager Pullmans hold tilbage til en tid med konspiration, paranoia og politihad. Morderen blev aldrig fundet, men den myrdedes venner og medaktivister er stadig overbeviste om, at efterretningstjenesten stod bag. Den gamle sag genoptages, efter at en af vennerne har tilstået mordet på en 40-årig mand, og spørgsmålet går nu på, om han kan have flere mord på samvittigheden. Som efterforskningen skrider frem tyder noget dog på, at både den lille aktivistgruppe og efterretningstjenesten gemmer på hemmeligheder, som de hver især vil gøre alt for ikke skal se dagens lys.

Episode 5
5

Episode 5

Pullman og hendes umage team efterforsker en over 20 år gammel uopklaret sag. En sag hvor det 17-årige golftalent Ken Rodger begik selvmord efter at være kommet i politiets søgelys i forbindelse med mordet på en 10-årig dreng. Opklaringsarbejdet fører holdet ind i en lukket og mandschauvinistisk fornem golfverden, hvor ingen rigtig er interesserede i at samarbejde med kriminalfolkene, og da en dna-test samtidig afslører, at Rodger er uskyldig, overbevises holdet om, at morderen skal findes inden for golfklubbens mure.

Episode 6
6

Episode 6

Nye spor i en af Brian Lanes gamle sager ser pludselig dagens lys, da en række personlige ejendele og ikke mindst et par blodige hotpants dukker op under nedrivningsarbejdet på et hus. Ejendelene viser sig nemlig at tilhøre den savnede Donna Adamson, som forsvandt sammen med sin lille søn i 1971. Atter er hendes mand Paul Adamson hovedmistænkt i sagen, men da Pullmans hold snart kæder hendes mystiske forsvinden sammen med to andre unge kvinders forsvinden på samme tid, frygter de, at en massemorder er på spil.

Episode 7
7

Episode 7

Ekskriminalkommissær Jack Halford opsøger en clairvoyant i håbet om at få kontakt til sin afdøde kone Mary, men får i stedet for kontakt til den 17-årige Caroline Stillman, som i 1982 blev bortført og spærret inde i en container, hvor hun døde af sult. Den makabre sag fører Jack og hans kollegaer ind i en alternativ behandlerverden, hvor de møder mediet Martin Lombard, som var involveret i den oprindelige efterforskning. Til trods for advarsler fra deres overordnede om at lade sagen ligge, er Pullmans team fast besluttede på, at sagen skal afsluttes engang for alle. En beslutning som sætter hele holdets videre virke på spil.

Episode 8
8

Episode 8

Efter ordre fra deres nye chef genåbner Pullman og hendes umage team en 25 år gammel sag, hvor den højtrespekterede anklager David Barrie blev fundet død i sin bil med tydelige tegn på at have været bundet og mishandlet. De eneste mistænkte er stadig en række kriminelle, som Barrie i sin tid fik dømt, men der er noget, som ikke helt stemmer. Efterhånden som optrævlingen af den spektakulære sag tager fart, tyder noget nemlig på, at Barrie havde en ukendt bizar side, som han udlevede i de mindre pæne kvarter.

Episode 9
9

Episode 9

Den smukke indiske kvinde, Shivani Das, ligger på 8. år i koma efter at være blevet brutalt overfaldet og efterladt dødeligt såret. Sagen, som betragtes som en mordsag, er aldrig blevet endeligt afsluttet til trods for, at en tidligere kriminel allerede har været fængslet. Men der er noget som langt fra stemmer, og da Pullmans team overtager sagen, kæder de snart overfaldet sammen med en tidligere privatdetektivs mystiske forsvinden. Forbindelsen mellem de to synes dog langtfra åbenlys, og da Shivanis familie tydeligvis holder på en hemmelighed, tager Standing yderst alternative metoder i brug for at få sandheden frem.

Episode 10
10

Episode 10

I 1992 blev de to unge kvinder Hannah og Michelle kidnappet med få ugers mellemrum, og begge familier blev afpresset løsepenge. Ingen af kvinderne dukkede efterfølgende op, men seks år senere fandt politiet Hannahs lig. Pullman og hendes team bliver sat til at revurdere sagerne, efter at det for nylig har vist sig, at det lig, som i sin tid blev fundet, ikke er Hannahs, men derimod Michelles. Som følge af de to sagers ligheder går holdet ud fra, at Hannah led samme grusomme skæbne. Overraskelsen er derfor stor, da Hannah pludselig dukker uskadt op - og ifølge hende selv aldrig har været kidnappet.

Episode 11
11

Episode 11

Sladderpresseredaktøren Chris McConnel afslører over for Pullman, at han har beviser på, at den berømte tv-kok og overklassefrue Kitty Cambell i sin tid myrdede sin mand Bertie, med hvem hun i 1960'erne havde et succesfuldt tv-køkken-show.

Episode 12
12

Episode 12

Den attraktive pensionerede enke Elise Allen afleverer en yderst sjælden usleben rød diamant, som hun i mange år troede bare var en almindelig krystal, til Jack Halford. En diamant hun fjernede fra diamantsliberen John Newmans dødsbo under en skifteretssag i 1982. Da det går op for Pullmans team, at den sjældne diamant har forbindelse til et gammelt uopklaret bankbokstyveri og handel med stjålne diamanter, sættes holdets kreative evner virkelig på prøve. En sag som også tvinger Pullman og Gerry til at agere nyforlovet kærestepar en rolle som Gerry, som den skørtejæger han nu engang er, virkelig lever sig ind i.

Episode 13
13

Episode 13

Gerry afpresses til at genåbne en gammel sag efter at have tabt et større beløb i poker til bookmakeren Michael Jacobs, hvis far blev myrdet af to ukendte gerningsmænd i 1983. I stedet for penge vil Michael nemlig hellere have opklaret mordet på sin far. Der er bare lige det, at Pullmans team allerede er midt i efterforskningen af en anden presserende sag, hvor en dømts kone til stor gene demonstrerer højlydt uden for politistationen. Sideløbende med den første sag indleder holdet dog i smug opklaringen, som fører dem ind i en spilleverden, hvor beskidte kneb og penge på kistebunden vægter højere end mord.

Episode 14
14

Episode 14

Kidnapningen af to børn får Pullmans hold til at genåbne en anden 25 år gammel uopklaret sag, hvor to 10årige drenge blev bortført under en fisketur, men slap væk i god behold. Alan, en af drengene, kan ikke huske meget fra dengang, så Pullman tyer til alternative metoder i jagten på spor på gerningsmanden. Under hypnose fortæller Alan om de uhyggelige minder fra dengang, han og hans ven blev holdt fanget i en garage med et bizart indhold, og holdet frygter, at en seriemorder er på spil.

Episode 15
15

Episode 15

Professor Reynard Mears sætter Pullmans hold på noget af en prøve, da han præsenterer dem for et uopklaret mord fra 1987, hvor en ung skoledreng fandt afgnavede ligrester fra en kvinde i en skov. Dengang var patologerne ikke i stand til at identificere kvinden ud fra de få dissekerede ligdele, så sagen blev opgivet. Men med den nuværende teknologi og holdets skarpsindighed finder de hurtigt nye spor i sagen, og fortidens makabre hændelser kommer snart frem i lyset.

Episode 16
16

Episode 16

Pullman falder over en avisoverskrift, der har forbindelse til en af hendes egne gamle sager, hvor en kvinde kørte galt og døde under mistænksomme omstændigheder.

Episode 17
17

Episode 17

Da Pullmans team genoptager en gammel sag fra 1975, hvor Joe Walsh, fagforeningsleder og kranførernes progressive talerør, blev fundet druknet i Themsen under mystiske omstændigheder, befinder de sig snart midt i en politisk krudttønde. Rygtet har hidtil gået på, at Walsh sandsynligvis begik selvmord efter mistanke om underslæb, men samtidig tyder det på, at han tydeligvis var alt for langt fremme i skoene med sine opfordringer til kranførernes strejke, end hvad regeringen brød sig om.

Episode 18
18

Episode 18

I takt med at en række maltrakterede hundelig dukker op i en af Londons parker, frygter Pullman og hendes hold, at den samme hundeseriemorder, som sidst i 1970'erne spredte frygt og rædsel blandt Londons hundeejere, atter er på spil. Fælles for ofrene er, at de alle har fået fjernet de fleste af deres indre organer med en kirurgs præcision. Det, som holdet imidlertid ikke forstår, er, at det udelukkende drejer sig om ældre hunde, hvilket ikke giver mening, hvis der er tale om hundehader, som blot er ude på at udrydde menneskets firbenede ven.

Episode 19
19

Episode 19

Jack Halford indhentes af fortiden, da han pludselig står ansigt til ansigt med den yderst hårdkogte Derek "Øksen" Hadley, som i sin tid var mistænkt for mordet på Jacks informant Micky Springer. Politiet havde ingen beviser dengang, og Hadley så samtidig sit snit til at flygte ud af landet. Jack føler sig ansvarlig for mordet og får Pullman til at genoptage sagen, nu hvor Hadley er i landet. Sideløbende med opklaringen, modtager Jack den ene trussel efter den anden, og spørgsmålet bliver snart, om kriminelle af den kaliber er en for farlig cocktail for Pullmans hold.

Episode 20
20

Episode 20

Efterforskningen af en 10 år gammel mordsag, hvor den unge bibliotekar Craig Rossiter blev fundet død under mystiske omstændigheder i en Park, fører Pullman og hendes hold ind i en verden af trolddom, magi og forbandelser. Som et nyt spor i sagen kommer det nemlig frem, at afdøde var medlem af en hekseorden, der snart skal vise sig stadig at eksistere i bedste velgående.

Episode 21
21

Episode 21

Nye afslørende beviser genåbner en gammel sag, hvor en bankassistent blev skudt under et væbnet bankrøveri. Hidtil har den kriminelle og nu også halvkendte Ray Cook været i politiets søgelys, men det endelige bevis for at kunne knalde ham mangler stadig. Pullman og hendes team sættes på sagen, efter at Standing via informanten Pete MacKintyre er kommet i besiddelse af en lydoptagelse af røveriet samt af det formodede gerningsvåben, men brikkerne har imidlertid svært ved at falde på plads. Problemet er nemlig, at Cook har et vandtæt alibi for plyndringstidspunktet

Episode 22
22

Episode 22

En gammel strid om salgsterritorie mellem to familieejede isforretninger blusser op på ny, efter at familierne i årtier har gjort livet surt for hinanden. Halford forsøger forgæves at mægle mellem de to stridende parter, samtidig med at Pullmans hold forsøger at opklare en række tidligere røverier begået mod begge familier, hvorunder et medlem af den ene af familierne blev skudt og alvorligt såret. Ingen af familierne synes at have rent mel i posen, og i betragtning af stridens personlige karakter, vender holdet blikket mod familierne selv og en stor familiehemmelighed skal snart vise sig at se dagens lys.

Episode 23
23

Episode 23

Pullmans hold fejrer deres 3-års jubilæum som gruppe, da de kontaktes af Luke Hanson, som har afsonet en straf for nedbrænding af sin gamle skole.