For at få afgjort hvorvidt det er arv eller miljø, der skaber en god forretningsmand, indgår de to ældre rigmænd Randolph og Mortimer (Ralph Bellamy og Don Ameche) et væddemål. De fyrer deres aristokratiske direktør Louis Winthorpe III (Dan Aykroyd) - og ansætter i hans sted den hjemløse bums Billy Ray Valentine (Eddie Murphy)! Billy er en hurtigsnakkende plattenslager, der selvfølgelig er lykkelig for sin bratte opstigning fra rendestenen til samfundets top, men da han opdager baggrunden for sit nye liv, føler han sig manipuleret med. Nu opsøger han Louis og sammen planlægger de hævn.