Andrew, Matt og Steve er helt almindelige teenagere - tre unge mænd med hver sin personlighed og med de problemer, der følger med, når man går i gymnasiet, får nye venner og udforsker nye sider af en konstant omskiftelig tilværelse. De er ufuldkomne, kejtede og til tider dumdristige. De er, med andre ord, som de fleste andre teenagere. Som så mange unge mennesker i dag er de totalt optagede af at dokumentere deres eget liv, hvor trivielt, eller i deres tilfælde usædvanligt, det end er.