Den inspirerende og ukendte historie bag bandet MercyMe og deres hit “I Can Only Imagine”, som er den mest spillede, moderne kristne sang overhovedet. Bart Millard vokser op i Greenville, Texas, hvor han bliver udsat for både fysisk og psykisk misbrug fra sin far, Arthur. Da Arthur bliver uhelbredeligt syg, finder han frelse ved at omfavne sin tro, og genopdager kærligheden til sin søn. Flere år senere bliver Barts opvækst og forholdet til faren inspiratiionskilde til hittet “I Can Only Imagine” med bandet MercyMe, hvor Bart er forsanger. Som en gribende påmindelse om tilgivelsens kraft viser “I Can Only Imagine”, at ingen nogensinde er for langt fra Guds kærlighed - eller fra et evig liv i himmelen.