Serie fra 2020
Genre: | krimi-spaending |
---|---|
Tilføjet: | 2/7 2024 |
Seriestart. Tradingchefen Massimo Ruggero har tjent stort på at spekulere i den græske finanskrise. En forfremmelse venter, da en skandale omkring Massimos fortid samt en kollegas pludselige død vender op og ned på alt.
Massimo gør sig klar til at sætte NYL Bank i miskredit og samtidig forlade firmaet, men planen ændres, da han indser, at Dominic har en hemmelighed. En smertefuld oplevelse venter Massimo, da han vælger at blive og grave videre i sagen.
Massimo leder efter beviser på, at Dominic handler med Libyens diktator Gadaffi og får hjælp af den argentinske hacker Sofia, som også har sine grunde til at hade NYL Bank. Samtidig vækker Massimo en interesse hos politiets Vicky Bale.
Massimos ansatte trodser hans ordrer og går direkte i en fælde, da de forudser en irsk bankkrise. Vicky forhører Massimo og har netop fundet nogle hemmelige dokumenter, da hendes efterforskning lukkes ned på opfordring fra højeste sted.
Dominic beder Massimo om hjælp til at finde hans forsvundne hustru Nina. Da sporene fører til et sted, hvor hun en gang har tilbragt en nat med Massimo, sættes alt på en spids og Dominic vælger at lette sit hjerte.
Banken smider Massimo ud og er dermed professionelt vingeskudt. Han indgår en aftale med Vicky om at få adgang til de hemmelige dokumenter samtidig med, at han indser, at han har et personligt bånd til Sofias døde bror.
De hemmelige dokumenter er beviser på, at NYL har været skyldig i ulovligt banksamarbejde med globale forviklinger. Massimo mistænker, at komplottet ligger til grund for kollegaens død og nu frygter han for sit eget liv.
Massimo vender tilbage til Italien for at slutte fred med sin syge far. Det lykkes ham også at lægge låg på de indre dæmoner, han har været plaget af i så mange år. I London lægger Dominic pres på en af Massimos kollegaer i jagten på en ny allieret.
Massino danner en usandsynlig alliance med Subterranes i håb om at hacke NYLs server og dermed finde de afgørende beviser mod Dominic. Samtidig indser Massimo og Sofia, at Duval misbruger skandalen til egen vinding.