Stephen Meyers (Ryan Gosling) er en idealistisk pressetalsmand for guvernør Morris’ valgkampagne. Meyers kommer i et dilemma, da en journalist truer med at publicere en artikel, som kan sætte valgkampagnen i fare. Nu må Meyers gøre op med sig selv om han ønsker at tage del i den politiske magtkamp, hvor alle medvirkende er brikker i et spil. Sort politisk drama instrueret af George Clooney.