Juni 1944. De allierede styrker står klar: en massiv hær har i hemmelighed samlet sig på den britiske sydkyst parat til at generobre det nazi-besatte Europa. Én mand står i vejen for dem: Winston Churchill (Brian Cox). Bag den ikoniske karakter og de medrivende taler står en mand, som er blevet udsat for politisk latterliggørelse, militære nederlag og en taleforstyrrelse. Det er historien om Storbritanniens mest berømte leder og hans sande natur under storhedstiden i krigsårene og hans hustru, Clemmie (Miranda Richardson), der var hans faste støtte og fortrolige.