Serie fra 2019
Genre: | Underholdning |
---|---|
Tilføjet: | 21/3 2024 |
Seks kendte danskere begiver sig ud på deres livs største eventyr, når de sammen med den dobbelte OL-guldvinder i Soling, Jesper Bank, skal krydse det enorme Atlanterhav i en sejlbåd. Med hver deres mål for rejsen – og med hver deres bekymringer - ankommer deltagerne til Gran Canaria, hvor de for første gang skal hilse på hinanden, og den lange rejse tager sin begyndelse. Og især for 56-årige filminstruktør og forfatter, Hella Joof, skal frygten for det ukendte overvindes, inden hun sammen med Peter Falktoft, Nicolaj Kopernikus, Gorm Wisweh, Sus Wilkins og Christel Pixi er klar til at stævne ud på den knap 5.000 kilometer lange sejltur over farefyldte vande!
Atlanterhavet viser ingen nåde og kræver sine ofre, hvilket Hella Joof, Nicolaj Kopernikus, Peter Falktoft, Gorm Wisweh, Sus Wilkins og Christel Pixi mærker allerede den første nat ombord på sejlskibet med kurs over det enorme hav. For stik imod alle vejrvarslinger bliver båden nemlig kastet ud i så voldsomme bølger, at over halvdelen af de medvirkende må bukke under for ekstrem søsyge. Helt galt går det for Peter Falktoft, som allerede inden udsejlingen havde frygtet netop søsygen mere end noget andet!
Jagten på passatvinden, der skal bære sejlbåden med de seks kendte deltagere over Atlanten, er sat ind. Men vejret er uforudsigeligt og omskifteligt - især ude midt på havet. Så Hella Joof, Nicolaj Kopernikus, Peter Falktoft, Gorm Wisweh, Sus Wilkins og Christel Pixis tålmodighed bliver sat på en alvorlig prøve. Og især for skibskokken Gorm Wisweh bliver rastløsheden og udsigten til flere dage uden vind en udfordring ud over det sædvanlige!
Der er endelig kommet vind i sejlene igen for Hella Joof, Nicolaj Kopernikus, Peter Falktoft, Gorm Wisweh, Sus Wilkins og Christel Pixi, der er på deres livs eventyr i sejlbåd tværs over det enorme Atlanterhav. De har ramt passatvinden, og det giver helt nye udfordringer for de seks gaster, der kæmper for at vænne sig til livet ombord på den konstant gyngende skude. Og for skuespiller Sus Wilkins bliver det hele pludselig for meget ...
Udfordringerne kommer i mange afskygninger for de seks kendte gaster, Hella Joof, Nicolaj Kopernikus, Peter Falktoft, Gorm Wisweh, Sus Wilkins og Christel Pixi, der nærmer sig midtvejspunktet på turen over Atlanten. For med lidt over halvdelen af rejsen tilbage, og med udsigten til det samme hav dag ud og dag ind, begynder kedsomheden og rastløsheden langsomt at melde sig. Alt det glider dog i baggrunden, da sejlerne, til Jesper Banks store rædsel, opdager ubudne gæster ombord på båden!
Med over 1500 tilbagelagte kilometer, er de seks kendte skibsgaster, Hella Joof, Sus Wilkins, Christel Pixi, Nicolaj Kopernikus, Gorm Wisweh og Peter Falktoft godt og vel halvvejs på deres episke rejse over Atlanten - og de trange kår og spartanske omgivelser begynder for alvor at tære på kræfterne. Især for det selverklærede luksusdyr, Hella Joof, der må sande, at støj, rørkøjer og løglugt langsomt men sikkert er ved at knække hende!
De seks kendte gaster, Hella Joof, Christel Pixi, Sus Wilkins, Nicolaj Kopernikus, Gorm Wisweh og Peter Falktoft, nærmer sig efterhånden det Caribiske hav og dermed også enden på rejsen over Atlanten. Men to slidsomme uger til søs er begyndt at sætte sine spor, både hos de kendte og ikke mindst på selve båden, som efterhånden ligner en udbombet teltlejr på en større, dansk musikfestival. Og da de små seksbenede og yderst ubudne gæster pludselig dukker op igen – denne gang i maden – må Christel Pixi tage arbejdshandskerne på og gå forrest i udrensningen af bæsterne!
Efter tre dramatiske, meget følelsesladede og ikke mindst opslidende uger til søs, så lakker rejsen nu for alvor mod enden for de seks modige gaster, Hella Joof, Christel Pixi, Sus Wilkins, Nicolaj Kopernikus, Gorm Wisweh og Peter Falktoft. Men inden de alle kan glæde sig til det længe ventede gensyn med venner og familie, skal de sidste sømil tilbagelægges i Caribiens smukke øhav, hvor nye og meget kærkomne opgaver og oplevelser venter på besætningen!