Minibillen Mini optræder i loppecirkus sammen med Cykelmyggen Egon og Dansemyggen Dagmar.
Da Mini bliver mobbet af loppen Miranda, ender det med en forstuvet fod til Dagmar og en fiasko for det ellers dygtige cirkus.
Mini bliver skældt ud og stikker efterfølgende af ud i skoven.
Her møder han en røverbande, og selvom de er lidt uhyggelige og farlige, bliver han optaget som medlem af banden.
Men for at være med i slænget, tvinger lederen, Skarnbassen Basse, Mini til at røve bikuben for lækker honning.
Se Cykelmyggen og Minibillen kl. 07:30 den 27/4 på DR Ramasjang .