Thomas Castberg

Thomas Castberg er en dansk kok og tv-vært kendt fra fjernsynsprogrammerne Masterchef Danmark og Med kniven for struben. Han blev dommer på den danske udgave af Masterchef i januar 2011. I femte sæson af Med kniven for struben i 2016 blev Castberg ny vært, hvor han skulle forsøge at hjælpe nødlidende restauranter. Han har blandt andet været kok hos Michelinrestauranten Kommandanten i København samt køkkenchef hos Aarstiderne og Meyers Madhus. Han er desuden forfatter til bogen "Masterclass" som blev udgivet i 2015. Vis kilde på IMDb