Alfred Midé Erichsen

Lillebror, sanger og 1.mand. Alfred kom til lidt senere og affandt sig hurtigt med at være hele familiens maskot. Men som 8-årig gik han sine helt egne veje. Han bestod optagelsesprøven til Københavns Drengekor og sang 2. sopran ved et utal af gudstjenester i domkirken og ved koncerter i både Danmark og ude i den store verden. Alfred ved, som den eneste i familien, rigtig meget om fodbold, han er en god kok, og går for tiden i 1. g på Christianshavns Gymnasium. Alfred har siden han var lille sejlet jolle i Hvidovre Sejlklub. Nu underviser han selv nye, små sejlere i optimistjolle i Hellerup Sejlklub.