Christine Feldthaus

Christine Feldthaus er en dansk erhvervskvinde, foredragsholder og tv-vært, der er mest kendt fra livsstilsprogrammet Kender du typen? og for So F***ing Special, begge på DR1. Feldthaus er opvokset i Sønderborg, og er uddannet lægesekretær. I 1985 flyttede hun til København, hvilket blev begyndelsen på en lang karriere i reklamebranchen, hvor hun er autodidakt. Først blev hun tilknyttet Bates som kontaktsekretær, men kom i 1986 til bureauet J. Walther Thompson som kontaktassistent. Allerede året efter vendte hun tilbage til Bates som projektleder og direktionsassistent, og blev i 1995 kontaktchef. I 1997 sprang hun til en stilling som kontaktdirektør på Young & Rubicam. Siden 2004 har hun været selvstændig med kommunikations- og foredragsvirksomheden Feldthaus & Mand. Christine Feldthaus sidder i bestyrelsen for Energifonden. I 2008 udgav hun bogen Feldthaus skruer ned – en dagbog om at spare på miljøet. Vis kilde på IMDb